mandag den 9. maj 2011

Bryllupstræ til Dorthe og Søren

I lørdags var jeg til bryllups hos nogle af vores venner. Som underholdende indslag fra hele venneflokken lavede jeg et bryllupstræ med inspiration i deres invitationer. Bryllupstræet går ud på at alle gæster skal skrive deres navn på et blad og derefter lime det på træet. Jeg tror alle gæster var der henne og jeg kunne høre på folk at de synes det var sådan en god ide. Jeg lavede også et bryllupstræ til mit eget bryllup og til nogle andre venners bryllup. Mine bryllupstræer bliver mere og mere avancerede for hver gang og det er utrolig spændende at lave dem så de passer til de forskellige bryllupper.
Dette bryllupstræ til Dorthe og Søren er blevet et uvurderligt minde om deres særlige dag, hvor de kan se hvem der alt var tilstede og fejre dem. Må alle deres minder fra nu af forgrene sig og sammen skabe deres helt eget unikke og spændende livstræ. Hjertelig tillykke med brylluppet i lørdags Dorthe og Søren.

Før


Efter. Ca. halvvejs gennem aftenen.


Selve bryllupstræet er lavet af håndlavet papir, træet er skåret ud af brunt karton og limet oven på det håndlavede papir. Oven på træet har jeg limet strimler af brunt papyrus, for bedre at skabe stamme effekt. Jeg klippede blade af tre forskellige farvede karton, som gæsterne kunne skrive deres navne på.

I sammenhæng med bryllupstræet lavede jeg et kort i samme stil til gaverne fra alle os venner og synes det er blevet kanon godt.



Jeg har også lavet noget ganske særligt til dette bryllup, men det vil jeg først berette om i næste uge. Det er et indlæg der kræver lidt mere forberedelse. Men jeg glæder mig utrolig meget til at berette om det, for jeg er så stolt. Derfor har I alle medlæsere noget at glæde jer til.

2 kommentarer:

  1. Ja sikke en god idé! Den skriver jeg mig lige bag øret til næste gang jeg skal til bryllup! :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...