mandag den 31. december 2012

Udlært guldsmed og farvel til Andreas Exner


De seneste måneder er der sket så meget, at det har været svært at følge med. Jeg har været til svendeprøven som guldsmed, hvor det gik godt. Men samtidig med at jeg aflagde min svendeprøve, har jeg brugt al min fritid på at finde et nyt arbejde. For min chef Andreas Exner har desvære ikke mulighed for at beholde mig efter min læretid er slut.

Det har været et skønt lille smørehul hos Andreas. Jeg ser tilbage på de sidste tre ½ år og det hele er pludseligt gået så stærkt. Starten hvor jeg var lidt usikker og lige skulle finde min plads og resten af tiden hvor jeg har nydt at lave kundeopgaver og møde alle de spændende mennesker, som kommer på Andreas's værksted. Jeg har virkelig lært meget om at værne og hygge om kunderne, for at skabe en god kunderelation. Fagligt har jeg følt mig godt tilplads og haft mange spændende udfordringer, hvor jeg her igennem er blevet en god håndværker.

Nu er tiden omme og det bliver lidt mærkeligt ikke længere, at skulle høre på Andreas's snak om musik, hans store viden inden for diverse historiske områder og generelt alle hans små anekdoter, som han fortæller med store armbevægelser og den største indlevelse. Jeg takker Andreas for den mest spændende og udfordrende læretid og alt det han har lært mig.

Men helt slut er det ikke, for i anledningen af, at jeg er færdigudlært holder Andreas og jeg en lille reception d. 19. januar på værkstedet mellem kl. 11.00 og 14.00. Alle er velkommen til at kigge forbi. Der vil være pindemadder og boblevand. Det glæde mig at se familie, venner, kunder og skønne mennesker fra blogverdenen og andre interesserede til nogle hyggelige timer. Det foregår på Smykkeværkstedet, Østergade 34, 6950 Ringkøbing.

Glæd jer til mit næste indlæg, for da har jeg en anden stor nyhed at fortælle. 

I må alle have en fantastisk nytårfest og håber I alle vil komme godt ind det nye år.

søndag den 30. december 2012

Juletræs pynt fra familien

Jeg har helt glemt at vise jer nogle rigtig fine juletræspynt, som jeg har fået af min mor og mine søstre. De har selv lavet dem til deres glasaftener. Jeg elsker at få deres egne kreerede glasting, de laver nemlig så mange fine ting.

Jeg har fået tre af disse, som passer til topstjernen min mor har lavet til mig.

Ligeledes har jeg fået tre af disse.



fredag den 28. december 2012

Endnu en hjemmelavet julegave

Til min ældste søster har jeg lavet et spændende emalje billede. Den består af fire små kobberplader, som tilsammen danner et fælles billede. Jeg startede med at brænde en opak hvid baggrund, hvorefter jeg har strøet transparent emalje oven på. Som det sidste har jeg lagt hvid opak emalje på som træstammer. Det er blevet brændt utrolig mange gange og det ene felt fik også for meget varme og blev helt buet. Men jeg synes det er blevet utrolig flot. Jeg har flere ideer til andre emalje billeder. Som altid mangler jeg tid og det er ganske tidskrævende at lave emalje billeder. Denne her har jeg arbejdet på næsten hver aften her i december måned. Af den grund nåede jeg faktisk ikke at ave flere hjemmelavede julegaver. Dog nåede jeg at lave en gave til pakkelegen til julefrokosten i min familie og den vil jeg vise en anden gang, for jeg har desvære glemt at tage et fotografi af det færdige resultat, så der går nok nogle dage inden jeg kan vise det.


torsdag den 27. december 2012

Hjemmelavede julegaver

Hvert år til jul, er der nogle i familien, som er særlig heldige. For hvert år er der nemlig nogle som får nogle af mine hjemmelavede julegaver. Men i år var jeg godt klar over, at jeg ikke havde så meget tid, da jeg har været til svendeprøve fra midt oktober til sidst november. Derfor startede jeg allerede i min sommerferie på at lave den ene julegave.

Jeg brugte min ene uge af sommerferien på at sy denne opslagstavle til min mands søster. Jeg er jo ikke den bedste syerske, så det tog mig lang tid at finde ud af hvordan jeg skulle sy patchwork. For at gøre det lidt anderledes har jeg lagt stoffet lidt forskudt på opslagstavlen. Rammen har jeg købt i Søstrene Grene, stofferne fra Stof og Stil.


Hun blev rigtig glad for den og den er allerede kommet op at hænge.

Jeg har en hjemmelavet julegave mere at vise frem, men den må I vente med at se til morgen. Derudover har vi også i min familie den tradition til familiejulefrokosten, at vi selv skal lave en gave til pakkelegen. Den vil også vise senere på ugen.


 

mandag den 24. december 2012

Juleaften og topstjernen

Nu er det jul. Anden er i ovnen og jule sang hæfter er printet ud fra bloggen Fru Melgaard.
Jeg havde egentligt selv lavet en topstjerne til juletræet, som var blevet okey. Men min mor givet mig en hun selv har lavet af glas, som jeg synes er meget pænere end min egen hjemme kreeret topstjerne. I al fald, så er jeg nu er helt klar til juleaften og sidder nu blot og venter på at familien kommer.

Min egen topstjerne
Topstjernen af glas som min mor har lavet

Så yndigt :-)


Jeg ønsker jer alle en glædelig jul

tirsdag den 18. december 2012

juletræet 2012

Jeg er her endnu, selvom det er længe siden jeg har blogget. Det er ikke forbi jeg ikke laver noget. Jeg får skam lavet mange kreative ting og sager. Men det er jo alt sammen julegaver, så jeg kan desvære ikke vise dem, før engang i næste uge.

Til gengæld fik vi hentet juletræet her i weekenden og det er nu pyntet. Som I kan se mangler jeg en julestjerne. Jeg er ved selv at lave en, men ved ikke rigtig om den bliver så fin. Håber min mor kan redde mig med en hun måske kommer med :-)



Glædelig jul alle sammen og hav en fantastisk tirsdag

søndag den 9. december 2012

Vind et Alice Schmidt smykke



Skynd dig forbi Danske Webchicks blog i dag, for du har chancen for at vinde et par emaljerede ørestikkere, som jeg har lavet.

Glædelig 2. advent  og det bliver spændende at se hvad man kan vinde næste søndag.


fredag den 7. december 2012

Gratis harpekoncert og udstilling af elver inspireret smykker

Er man i nærheden af Holbergsgade i København, skal man endelig smutte forbi Galleri Castens, der i morgen har en gratis harpekoncert med Kim Skovbye kl. 14.00. Desuden viser galleriet en ny smykkeserie med inspiration i elver verden samt vil der være andre smykke kunstnere som viser deres bidrag til elver inspirerede smykker. Mit smykke kan man også se og røre. Så kom endelig forbi.

Mit bidrag

søndag den 2. december 2012

Orkide halskæde og øreringe


Er det ikke bare et fantastisk smykkesæt? Hvor er den kvinde heldig, som har modtaget den i fødselsdagsgave i dag af sin mand.
 


Julestemning

Endelig sidder jeg i sofaen og kan slappe lidt af. Det har været en noget travl uge, hvor der er sket utrolig meget. Men nu sidder jeg og nyder mine juledekorationer.

God søndag til jer alle.





lørdag den 1. december 2012

En herre ring

I anledning af den nye Hobbit film har Galleri Castens en event d. 8. december, hvor der vil være en harpe koncert samt vil Galleri Castens fremvise en ny smykkekollektion med inspiration i Hobbit universet. Hun har inviteret alle smykkeudstillere til at bidrage med et smykke til udstillingen. Selvom jeg var dybt begravet i min svendeprøve, har jeg heldigvis også fundet tid til at lave et smykke til udstillingen.

Jeg har lavet en herre ring af sterling sølv, hvor jeg har savet et efeu blad motiv ud og loddet på toppen og efterfølgende emaljeret med grøn transparent emalje. Bundpladen er fræset, så emaljen virker mere glødende. Den er tydeligt lavet med udgangspunkt i elver smykker, hvor elvere bærer en kappe, der bliver hægtet sammen med en emaljeret efeu broche. Men for at skabe en kontrast til det bløde og svungende formsprog, som elver smykker ellers bærer præg af, har jeg lavet ringen med skarp og kantet formsprog.





mandag den 26. november 2012

DWC Adventskalender


I december måned har Danske Webchicks en adventskalender, hvor der hver søndag vil være en præmie at vinde. Jeg er en af sponsorerne bag en af søndagenes præmier. Hvilken søndag må I selv tjekke på deres blog hver søndag. Man deltager inde på deres blog ved at kommentere på det pågældende indlæg med "Jeg deltager" samt skrive sin email adresse.

Hvor bliver det spændende at se hvilken søndag man kan vinde mit bidrag, og hvor bliver det spændende at se hvad man kan vinde de andre søndage.

fredag den 23. november 2012

Svendeprøven overstået

Jeg har længe glædet mig til dagen i dag. I dag blev jeg nemlig færdig med mit svendeforløb. Det har været en frygtelig nervepirrende uge, med mange forskellige følelsesmæssige stadier undevejs. Men nu er det overstået. Jeg startede for 5 uger siden, hvor jeg forberedte mig til svendeprøven med forskellige øvelser. Mandag i sidste uge startede jeg på selve svendeprøven. Jeg fik udleveret en tegning i 2:1 forhold, der forestiller en ring.

Det startede rigtig godt. Jeg var faktisk foran min tidsplan, men det som skulle være så nemt at lodde sammen, blev pludseligt træls og jeg brugte meget lang tid på at rette op på dumme lodninger. Jeg overlevede, men hver gang jeg lukkede mine øjne, så og ser jeg ikke andet end alle de fejl, der er på ringen. Havde man bare haft mere tid til dit og dat, så ville jeg lige kunne have lavet dit og dat bedre. Men der var ikke mere tid og med lukkede øjne blev den overrakt til min lærer.

Her er resultatet og hvor er jeg glad for at det hele er overstået og jeg fik 7, hvilket jeg er jublende tilfreds med. Her til aften har jeg fejret det med et glas Asti sammen med min dejlige mand :-)
Jeg er faktisk ikke helt guldsmed endnu, jeg har lige en måned tilbage af mine læretid. Men fra januar kan kalde mig guldsmed. I den anledning vil der være reception på værkstedet hvor alle er velkommen. Nærmere dato følger senere.





søndag den 18. november 2012

Dåbsgave til Mikkel

I dag skal min nieces søn døbes og i den anledning har jeg lavet en fin lille vedhæng til ham. Ved alle de andre vi har været til dåb ved, har jeg lavet nogle søde fugle. Men synes ikke helt det passer til en dreng. Så jeg har længe været i tænkeboks over hvad jeg skulle lave til Mikkel. Da jeg så var på gravørkursus, fik jeg en ide med at gravere Mikkels forbogstav, så det ligner et fingeraftryk.



Hjertelig tillykke med dit navn og dåben i dag Mikkel. Vi håber du på et tidspunkt vil få brugt det fine vedhæng.

fredag den 16. november 2012

3 styk grundforløbselever blev færdige i dag

I dag blev tre lidt trætte, men glade grundforløbs-elever færdige med deres afsluttende opgave. De har simpelthen bare lavet de mest vilde opgaver, som alle indeholder teknikker og processer, som man faktisk først arbejder med ved hovedforløbs uddannelsen på guldsmed-linjen. Da jeg selv er i skole lige nu, for at lave min svendeprøve som guldsmed, har jeg fuldt disse tre elever på sidelinjen. Jeg er meget imponeret over deres resultater.

Som afslutning på grundforløbet enten som sølvsmed eller guldsmed, skal man på EUC Lillebælt selv designe sin afsluttende opgave. Den skal indeholde minimum ti lodninger, to fatninger og en mekanisk (eller bevægelig) del.

Her er lidt fotografier af deres projekter taget af Micheal Westermann (skolens egen fotograf).






I kan se flere fotografier som Micheal Westermann har taget af disse elevers projekter, men også mange andre spændende fotografier fra andre sammenhænge, samt andre grundforløbs-elevers projekter inde på hans Picasa webalbum.


torsdag den 8. november 2012

Puha

Hvad har jeg dog rodet mig selv ud i!!
Det er hidtil det sværeste jeg nogensinde har lavet. Heldigvis er dette blot en øvelse til selve svendeprøven og den sidste inden jeg går i gang.


søndag den 4. november 2012

Nye emaljefarver fra mine nye brugte emaljeovn

I denne weekend har jeg endelige fået afprøvet min nye brugte emaljeovn. Det første jeg har lavet i ovnen er emaljeprøver på nye farver jeg har købt for nogle måneder siden.


Prøverne er lavet på kobber og på sterling sølv. På kobber pladerne har jeg lavet et stykke med farverne direkte på kobber, derefter på klar fondant og til sidst på opak (ikke gennemsigtigt) hvid bund. Ligeledes er farverne på sølvet i den ene side direkte på sølvet og ved siden af på klar fondant.


Selvom jeg har lavet emaljeprøver af de forskellige farver, kan man ikke altid stole på, at farverne kommer til se nøjagtig ud på andre emner. Jeg har lavet en stjerne udsavet i kobber, hvor jeg har brugt den orange emaljefarve på klar fondant. Den forskel jeg har gjort fra stjernen og selve emaljeprøven er, at jeg har slebet overfladen på stjernen. Prøverne har jeg ikke gjort noget på overfladen. Det næste jeg skal prøve er at lave den samme stjerne, hvor jeg ikke har slebet overfladen. Det bliver spændende at se, om farven nærmer sig emaljeprøven.

onsdag den 31. oktober 2012

Skoleforløb inden svendeprøve

Den sidste halv anden uge, har jeg været på skolen for at forberede mig til svendeprøve. Jeg er den eneste guldsmed, som skal til svendeprøve på EUC Lillebælt i denne omgang. Heldigvis sider jeg ikke selv. Der er nemlig en ciselør, som også skal til svendeprøve. Vi sider begge og knokler med nogle for-opgaver inden vi skal i gang med selve svendeprøven. Det er rart, at der er en man kan dele sine frustrationer med, selvom vi ikke arbejder med de samme ting og problemstillinger.

En ciselør udfører en meget gammel håndværk teknik, hvor man med forskellige punsler hamrer dekorationer og ornamentik på f.eks. fade, lysestager, kander, skåle og smykker m.m. Det er meget fascinerende at man kan modulerer og forme så meget i ædle metaller som sølv. Jeg har fået lov til at tage fotografier af ciselørens arbejde i sidste uge.

Punsler. I øvrigt har ciseløren selv dekoreret beholderen i messing.
 



Jeg har bandet og svedt over endnu engang et par manchetknapper. Denne gang er de udført i 14 kt. guld. Jeg er nogenlunde tilfreds. Jeg håber jeg kan nå at få nogle småting på plads inden selve svendeprøven.



lørdag den 27. oktober 2012

Indtryk fra Kreative dage

I går besøgte jeg messen Kreativ dage sammen med to veninder. Vi nåede vist ikke engang halvdelen før klokken pludseligt var 17. Hvor blev tiden lige af!!
Der var så utrolig mange spændende kreative indslag, inspiration, workshops, foredrag og meget mere. Her er lidt billeder fra de få stande vi nåede at besøge.

Tina Dalbøge's Bloggers Corner.

Portrætter syet med stof og tråd.


EUC Lillebælt's stand
Udstilling med et udvalg af mine skoleopgaver fra de sidste 3 år
EUC lillebælt, arbejdende værksted.
Demonstration fra Creative papir med papirflet. Det skal jeg prøve engang
Tante Grøn's stand
Workshop i pileflet. Se vores fine resultat :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...