mandag den 31. december 2012

Udlært guldsmed og farvel til Andreas Exner


De seneste måneder er der sket så meget, at det har været svært at følge med. Jeg har været til svendeprøven som guldsmed, hvor det gik godt. Men samtidig med at jeg aflagde min svendeprøve, har jeg brugt al min fritid på at finde et nyt arbejde. For min chef Andreas Exner har desvære ikke mulighed for at beholde mig efter min læretid er slut.

Det har været et skønt lille smørehul hos Andreas. Jeg ser tilbage på de sidste tre ½ år og det hele er pludseligt gået så stærkt. Starten hvor jeg var lidt usikker og lige skulle finde min plads og resten af tiden hvor jeg har nydt at lave kundeopgaver og møde alle de spændende mennesker, som kommer på Andreas's værksted. Jeg har virkelig lært meget om at værne og hygge om kunderne, for at skabe en god kunderelation. Fagligt har jeg følt mig godt tilplads og haft mange spændende udfordringer, hvor jeg her igennem er blevet en god håndværker.

Nu er tiden omme og det bliver lidt mærkeligt ikke længere, at skulle høre på Andreas's snak om musik, hans store viden inden for diverse historiske områder og generelt alle hans små anekdoter, som han fortæller med store armbevægelser og den største indlevelse. Jeg takker Andreas for den mest spændende og udfordrende læretid og alt det han har lært mig.

Men helt slut er det ikke, for i anledningen af, at jeg er færdigudlært holder Andreas og jeg en lille reception d. 19. januar på værkstedet mellem kl. 11.00 og 14.00. Alle er velkommen til at kigge forbi. Der vil være pindemadder og boblevand. Det glæde mig at se familie, venner, kunder og skønne mennesker fra blogverdenen og andre interesserede til nogle hyggelige timer. Det foregår på Smykkeværkstedet, Østergade 34, 6950 Ringkøbing.

Glæd jer til mit næste indlæg, for da har jeg en anden stor nyhed at fortælle. 

I må alle have en fantastisk nytårfest og håber I alle vil komme godt ind det nye år.

3 kommentarer:

  1. Tillykke :o) og godt nytår :o)

    SvarSlet
  2. Tak Isa, du må også komme godt ind i det nye år :-)

    SvarSlet
  3. Uhhh det vil vi glæade os til, godt nytår Alice:-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...