mandag den 30. december 2013

Hjemmelavede julegaver - emalje ting

I min række af indlæg om hjemmelavede julegaver, er jeg i dag nået til indlægget om mine emaljerede gaver. Jeg har i købet af dette år eksperimenteret med en emalje teknik som hedder plique a jour. Det er en teknik, hvor jeg saver et motiv ud, men undlader at lodde en bundplade på. Emaljen kommer ind imellem mellemrummene i det udavede motiv og brændes. Bruges transparent emalje kan lyse derved skinne igennem emaljen.

Til min mor lavede jeg nogle orkidepinde, hvor jeg brugte denne plique a jour teknik og de blev rigtig fine. Så hver gang en af hendes orkideer har en blomstrings fri periode, kan hun sætte disse orkideer i potterne.



Til en af mine svigerinder har jeg også lavet en gave, hvor jeg har leget med emalje, dog ikke plique a jour teknikken. Jeg har lavet et lille billede med en gren der er fyldt med kirsebær blomster. Det er så tøset og det gør ikke noget, for juleaften kunne hun afsløre at hun venter sig en lille prinsesse. Så billedet passer måske fint til en ny lille prinsesse.


Jeg har ikke flere indlæg de hjemmelavede indlæg jeg selv har lavet. Men jeg har faktisk modtaget mange hjemmelavede julegaver. Jeg elsker hjemmelavede julegaver og ser frem til at vise jer dem. Et andet indlæg i også kan glæde jer til, er hjemmelavede gaver til den årlige familien julefrokost pakkeleg. I år nåede jeg nemlig at lave tre små gaver.


søndag den 29. december 2013

Hjemmelavede julegaver - Smykker

I år har jeg været så inspireret til at lave mange nye smykker og nogle af dem passer perfekt til nogle i min familie.

Til min ældste søster lavede jeg denne charm som passer til hendes Kranz & Ziegler armbånd.


Til min niece lavede jeg disse søde blomsterøreringe.


Min ældste nevø elsker at fiske og gå på jagt. Hans mor gav mig et havl, som han har skudt en fugl med. Det har jeg fået inkorporeret i et fiskevedhæng som fiskens øje.


lørdag den 28. december 2013

Hjemmelavede julegaver

Sikke en dejlig jul det har være, med hygge, god mad og selvfølgelig alle de spændende gaver. På trods af, jeg har været lidt hæmmet af min graviditet har jeg faktisk aldrig lavet så mange hjemmelavede julegaver som i år.

I dette indlæg vil jeg vise tre opslagstavler jeg har lavet til tre vidt forskellige modtagere.

Min yngste niece og hendes kæreste er flyttet til en nedlagt gård, de selv er ved at sætte istand og de indretter med sort, rød og limegrøn. Derfor var det oplagt at bruge disse farver til en opslagstavle. Der er to lommer til kuglepenne og det de ellers kan finde på at bruge dem til.


Mine svigerforældre fik denne tavle i mere neutrale farver med lidt naturtema.


I år var min svigerinde med til juleaften for første gang og det var bare så hyggeligt. Hun skulle heller ikke snydes for en pæn hjemmelavet gave. Hun er selvstændig og designer smykker. Er man interesseret kan I se hendes smykker på hendes hjemmeside.


I næste indlæg vil jeg vise de smykker jeg har lavet og givet i julegave. Så hold øje med bloggen.

Har du også lavet mange spændende hjemmelavede gaver i år?

tirsdag den 17. december 2013

Ophæng med gren

Jeg hopper med på bølgen med at pynte op med grene. Jeg fandt en gren i skoven og hang den op på væggen. Det er så meningen, at jeg vil lave forskellige udgaver af stjerner og hænge op. Indtil videre har jeg lavet tre stjerner, to i birkebark i forskellige størrelser og en af tynde grene.



Om jeg får lavet flere stjerner til ophænget, det ved jeg ikke. Der er jo ikke længe til juleaften og jeg har stadig lige 1½ hjemmelavet gaver der mangler at blive færdige. Men hensigten med gren ophænget er, at der skal være skiftende pynt på alt efter årstid og temperament.

fredag den 13. december 2013

Stjerner af bark

Nu har jeg været på barsel en lille uge og jeg regnede da med, at jeg havde masser af tid til at lave kreative projekter. Men med min store mave, er det som om alt går i slowmotion. Alt tager længere tid end før - bare det at tage sko på kan tage 5 minutter i sig selv!!

Men i dag fik jeg krea hygget lidt, hvor jeg fik savet nogle stjerner ud i birkebark. De bliver brugt til juletræspynt. Min mand og jeg synes (nok mest mig), at det kunne være sejt, at vi kun pynter vores juletræ med hjemmelavet julepynt.



Selvom vi primært vil have hjemmelavet julepynt på træet, er der alligevel sneget sig nogle julekugler fra Søstrene Grene på. Men jo mere julepynt jeg får lavet, jo færre julekugler bliver nok brugt i fremtiden :-)


Laver du også all julepynt til juletræet selv?

fredag den 6. december 2013

Vinderen af barsels give away

Kære alle sammen

Mange tak for den store deltagelse i min barsels give away og for alle jeres dejlige kommentarer. Jeg ser frem til min barsel og jeg skal gøre hvad jeg kan for at nyde den.

Men tilbage til give awayen. Jeg har trukket en vinder i aften og den heldige vinder blev Marianne.


Hjertelig tillykke med gevinsten Marianne. Så snart jeg har din adresse sender jeg den af sted. God fornøjelse med øreringene.

onsdag den 4. december 2013

Udsalg og give away

Som jeg tidligere har skrevet holder jeg barselspause i min webshop og i den anledning har jeg 50 % på alle mine smykker i min amio butik. Du kan stadig nå at købe nogle af mine smykker. Her er et udvalg af mine skønne smykker:


Anemone øreringe, hvor du kan tilkøbe stenperler og sætte på.


Sølvring med facetteret månesten i guldfatning, hvor der i siden er en guldkugle.


Sølvring med rød transparent emalje og en sølvkugle i siden, hvor en zirkonia sten er fattet.

Du kan også nå at være med i min barsels give away, hvor du kan vinde disse dejlige emaljerede ørestikker.
Du skal blot skrive en kommentar til det oprindelig indlæg.



søndag den 1. december 2013

Juledekorationer

Jeg nåede det inden det blev d. 1 december og 1. advent. Der var et øjeblik i går aftes, hvor jeg tvivlede på om jeg overhovedet havde overskud til at lave juledekorationer. Men pludseligt kom jeg igang og her er resultatet af min aften selv hjemme med juledekorationer.



Jeg har selv lavet kobber stjernerne og givet dem en hammerslået overflade. Dem er jeg meget begejstret for.




Lille dekoration lavet af det som blev til overs og så fik jeg lige en ide til at genbruge mine irrede kobber guldsmede fra vores 30 års fødselsdag.


Nu mangler jeg bare resten af julepynten. Det bliver ikke i dag, nu skal der slappes af i sofaen og nyde mine juledekorationer.

God søndag til jer alle og glædelig 1. advent
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...