onsdag den 19. august 2009

Dåbskort

Jeg skal til en venindes søns barnedåb på søndag og har i den anledning lavet et kort. Det er blevet ok og har primært arbejdet med min cirkelskærer. Men navnet "Emil" er blevet lidt skævt.



mandag den 10. august 2009

Arbejdsplads hjemme ved mig selv

Min far er sej, han har lavet et guldsmedarbejdsbord til mig - helt gratis. I dag har jeg arbejdet ved det for første gang og det er super. Jeg mangler godt nok lidt til det, f.eks. et stykke læder til at opsamle savsmuld og de små dimser jeg kan risikere at tabe, men med et stykke læder under vil det blive opsamlet.

Ja, det ser allerede noget rodet ud :-)

torsdag den 6. august 2009

Min nye terrasse

Jeg er flyttet til Ringkøbing, hvor jeg er startet i lære som guldsmed. Mit nye sted har en fin lille terrasse, som jeg er blevet rigtig glad for. Min plan er at gå fuldstændig amok med blomster.

Café sættet har jeg købt Ikea, da jeg stadig arbejdede der. Blomsterne og krukkerne er købt forskellige steder fra.

Jeg har i denne uge købt de tre krukker som står mod naboen, hvor jeg har fået plantet en sensommerhimbær og diverse sommerblomster. Det er ret åben til naboen, så jeg vil have en plante til at gro op af rækværket. Min søster sagde hun havde en Lonicera art, som jeg måtte få og som kan slynge sig op ad rækværket. Den glæder jeg mig til at få engang.

Jeg købte også denne dejlige chokoladeblomst. Den lufter af chokolade og ser bare rigtig flot ud. Den er jeg glad for at have købt, selvom den er lidt dyr.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...