søndag den 29. marts 2020

Ny blog

I forrige indlæg offentliggjorde jeg min nye hjemmeside. Da jeg nu har den, har jeg valgt at fortsætte med at blogge via min hjemmeside. Det vil sige, at fremover vil jeg ikke opdatere denne blog. Jeg sletter den ikke, for der er rigtig meget godt indhold som stadig kan komme jer til gavn. Jeg elsker at vise hvad jeg laver og vise procesbilleder af mine smykker. Min nye blog vil kun handle om mine smykker og workshops og ikke om mine andre kreative sysler. Jeg vil sige mange tak til alle jer som har og stadig følger mig. Jeg er utrolig glad for, at det jeg har lavet glæder andre mennesker.

I er velkommen til at fortsætte med at følge mig via min nye blog

I kan også følge mig via Facebook og Instagram. Jeg vil i løbet af april måned have en giveaway via mine sociale medier. Følg derfor med hvis I vil være med til at vinde et smykke.

Tak for nu og på gensyn hos Guldsmed Alice

tirsdag den 10. marts 2020

Jeg har fået en hjemmeside

Så skete det. Jeg har brugt nogle måneder på at bygge en hjemmeside op og det bliver også starten på min lille iværksætter ide.

Sidste sommer bloggede jeg om to polterabend workshops jeg afholdte for min niece og en for min søster. Jeg blev meget grebet af denne ide og har udviklet videre på dette workshop koncept. Nu er jeg klar til at offentligtgøre min hjemmeside, hvor jeg skriver om de forskellige workshop pakker jeg tilbyder.

Velkommen til Guldsmed Alice Besøg endelig mit nye lille univers.

I den anledning har jeg også ændret mit firma navn og hedder nu Guldsmed Alice. Med hjælp har jeg også fået lavet nyt visuelt materiale, som logo, visitkort, flyers m.m. Denne blog har også ændret navn fra aliceschmidt.blogspot.com til guldsmedalice.blogspot.com. Så nu hænger det hele sammen.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...