onsdag den 28. oktober 2009

Ugleørering


Jeg har i denne uge været ved at lave disse ugleøreringe. De er lavet til en konkurrence på Smykke Design Forum, hvor temaet er Halloween. Det er lavet af oxyderet sølv, hvor jeg har forsøgt at fjerne noget af oxyderingen på ringen, men efterladt oxyderingen på selve uglen og den gren den sidder på.

Ugler er som flagermus, græskar, hekser og spøgelser også et Halloween symbol, men også et anvendt symbol indenfor Samhain. Uglen repræsenterer visdom og lærdom. Derudover bruges uglen i billedkunsten som symbol på natten og mørkets gerninger. I mine tanker omkring konkurrencen tænkte jeg netop på natten. Man vandre i skoven om natten, det er uhyggeligt og man hører lyde fra dyr. Man vender sig om og pludselig ser man en ugle, der sidder på gren i direkte modlys fra månen (den runde ring). Uglen er dog ikke uhyggeligt ud, men nærmere overrasket med sine runde tomme øjne.

Her er et foto af mine skitser til denne opgave og endnu et fotografi af øreringene på en våd sten.

torsdag den 22. oktober 2009

Børne malerier

Jeg har været igang med nogle børnemalerier til min kæreste nivø og dem er jeg endelig blevet færdig med.

Det er to malerier som er sammenhørende. Det til venstre er dag og det til højre er nat. Ikke så sært at giraffen ser lidt forbavset ud.

Her er de enkeltvis

søndag den 18. oktober 2009

Gamle Smykker

Som nævnt i det tidligere indlæg, har jeg været ved at undersøge mine billeder af nogle gamle ting og sager jeg har lavet gennem tiderne. Her følger en række billeder af nogle smykker.

Disse øreringe lavede jeg, da jeg var med to veninder på guldarbejde kursus ved Ravstedhus. Dem er jeg blevet rigtig glade for, jeg har dog tabt den ene nu. Jeg regner dog med at lave en ny en.

Dette armbånd kan jeg ikke helt huske hvornår jeg lavede, men tror det var før jeg startede på grundforløbet som guldsmed.

Denne halskæde lavede jeg til min søsters fødselsdag. Hun blev bare så glad for den. Hendes ynglingsfarve er blå og den er lavet af forgyldt sølv, med blå ferskvandsperler og klare blå jader.

Disse ringe var et projekt på grundforløbet, hvor vi i en gruppe skulle lave en 7-dags ring. En ring som kan kombineres på minimum 7 forskellige måder. Vores ringe er lavet også temaet "havet", med den yderste ring som bølger, den næste med alle kugler kan associeres med bobler eller tang. Den tredje ring er blot en ferskvandsperler og stammer fra skaller i havet. Den sidste ring er så selve muslingeskallen. Den er lavet så den står åbent og hvor vi har limet en lille perle inden de.


Disse seje øreringene lavede jeg også på grundforløbet, men det var ikke nogen opgave. Jeg lavede den i mine pauser. Fugle er lavet af kobber og loddet på sølvplader.

Gamle malerier

Jeg har været ved at bladre mine mapper igennem med billeder af gamle ting og sager jeg har lavet for tid siden både af smykker og som i de nedestående fotografier af nogle malerier.

Disse små malerier lavede jeg til min kæreste nieces barnedåb. Jeg synes de er så søde. Jeg kan huske at det, jeg lagde vægten på ved disse små malerier, var at de kunne bruges til hun selv ikke gider at se på dem længere. De er ikke kun helt baby-agtige, de kan også gå an når hun bliver ældre, en tween eller teenager. Ja måske vil hun beholde dem resten af sit liv. Kan være jeg skal lave nogle flere til hendes konfirmation og måske endda fortsætte med disse små malerier til hende resten af hendes liv, hvis det interesserer hende. Indtil videre er forældre vist glade for dem :-)


Dette maleri er et projekt fra da jeg studerede kunsthistorie. Vi havde praksis undervisning og skulle lave en parafrase ud fra tre værker vi kunne vælge imellem. Jeg valgte Anselm Kiefers værk "Lad de tusind blomster blomstre"
Her en gengivelse af Kiefers værk:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...