torsdag den 31. marts 2011

Krusedullering


Her er en lille hurtig krusedullering, lavet af sterling sølv og oxyderet. Krudsedullen skulle egentlig have været brugt til et ophæng, men det fungerede ikke helt i kompositionen til det oprindelige smykke. Den var spændende i sig selv. Jeg smeltede overfladen af den og pludselig blev den loddet på en rund ringskinne. Krusedullen er da en sjov lille fænomen. En hurtig streg, der snurer sig om, danner cirkler og krummelurer oven i hinanden. De er egentligt skabt af ligegyldighed mens man f.eks. taler i telefon. Men i børns perspektiv er det et forsøg på at tegne. Men tegne hvad? Vores omgivelser, det barnet ser. Måske er krusedullen slet ikke så ligegyldig alligevel. Måske der er en historie bag. Den historie vil jeg arbejde videre med og det bliver spændende at se hvad det fører til i mine smykker :-)

Ringen sælges på mine amio butik til 350 kr. Den har ringstørrelse 54. Har du ikke lige den størrelse, kan den nemt blive gjort mindre eller større. Angiv blot hvad ringstørrelse du ønsker. Selve ringskinnen er af rund tråd på 1,5mm.

Slyngstøbning

Som led i min uddannelse som guldsmed, har jeg på mit sidste skoleforløb haft om slyngstøbningsprocessen og selv afprøvet det. Det har været en meget spændende og berigende proces, så spændende at jeg har valgt at lave et blogindlæg om det. Jeg laver også dette indlæg, da jeg ikke selv har fundet noget dansk materiale om denne teknik på nettet og håber hermed også at opfylde dette behov hos andre. Dette indlæg vil derfor være meget langt og teknisk og nu tænker nogle nok: Hvad er det lige slyngtøbning er? Det er en måde at støbe på, hvor det støbte i en maskine bliver slynget. Det bliver slynget for bedre at få det smeltede metal ud i alle kroge og hjørne af det man ønsker at støbe. Gav det mening? I dette indlæg vil jeg gennemgå dette via billeder og tekster hvordan slyngestøbningen foregår og derved også bedre besvare hvad slyngestøbning er.

Når der støbes bruger man modeller til at støbe ud fra og det første vi på holdet skulle gøre var at lave nogle modeller. Opgaven gik ud på, at vi skulle lave led til enten en halskæde eller armbånd. Vi måtte lave modellerne i det materiale vi havde lyst til: voks, sølv, sibatul m.m. Så længe det kan klare en temperatur på omkring 70 grader, når modellen bliver presset i en silikoneform. Følgende er den fremgangsmåde vi på holdet har gennemført. Hvert billede i collagerne har et nummer som hænger sammen med en tekstbeskrivelse af samme nummer. Ved at trykke på billedcollagerne kan man se en større udgave.

1. Her er blå voks jeg er ved at udarbejde til en fugl og sibatul som er blevet filet til en fugl. Jeg har brugt nålefile til at udarbejde mine modeller. Da jeg havde lidt overskydende tid, lavede jeg disse fugle. Jeg glemte de svære at tage procesbilleder af mine to led.
2. Når modellerne er færdige skal der udarbejdes silikoneforme til dem. De laves af plader, der skæres ud med skalpel.
3. Her er der skåret to plader til hver model. Disse modeller er mine to led og hver led får en silikoneform.
4. Modellerne skal presses imellem to plader af silikone og man starter med at udstandse et hul i hver hjørne af en silikoneplade.
5. De udstandsede silikonestykker (kaldet styr) vendes i talkum, hvorefter de pustes så der kun er lidt talkum tilbage.
6. De udstandsede stykker lægges tilbage i silikoneformen med papiret opad.


7. Silikonepladen strøs med talkum.
8. Modellen presses halvvejs ned i silikoneformen. Det samme gøres med indløb og de papiret på de udstandsede stykker fjernes. Pres den anden silikoneplade ovenpå. Husk at fjerne papiret.
9. Kanten rundt om de to silikoneplader strøs med talkum.
10. Silikoneformen kommes i vulkaniseringsrammen og spændes fast.
11. Formen sættes i vulkaniseringspressen. Alt afhængig af hvad ens model er lavet af skal formen være i vulkaniseringspresseren i en bestemt tid. Vulkaniseringspresseren varmer silikonepladerne og der hvor der ikke er strøet med talkum vil silikonepladerne smelte sammen samtidig med at det hele presses sammen. Mine modeller af sibatul fik 25 minutter ved høj temperatur (88 grader) og min model af voks fik 1½ time ved lav temperatur (71 grader).
12. Efter at formen har været i vulkaniseringspresseren stilles den til afkøling. Når den er kold tager man formen ud af vulkaniseringsrammen og man fjerner overskydende silikone fra kanter med en skalpel.


13. Fjern indløb med en låseringstang og åben silikoneformen forsigtig med samme genstand.
14. Her ses silikoneformen skilt ad, hvor man kan se modellen taget ud. Indløbet går ikke helt ind til model.
15. Indløb skæres ind til model med skalpel og er klar til at brug.
16. Man skal have to plader (i dette tilfælde aluminium plader) på hver side af silikoneformen og man holder godt fast. Tryk formen mod påfyldnings-studsen og der kommes voks ind i formen. Mens man trykker formen ind mod påfyldnings-studsen tæller man til 10 for at være sikker på at formen bliver helt fyldt. Når den er fyldt fjerner man den fra studsen og i et par sekunder bliver man ved med at holde godt fast på formen indtil man kan se at voksen ser størknet ud ved indløbet.
17. Forsigtig åbnes silikoneformen og man tager forsigtigt voksemnet ud.
18. Når man har lavet alle de voksemner man skal bruge pluds lidt ekstra, skal de varmes på en voksstamme. Her på fotografiet er det hele stillet op med alle mine voksmodeller. Voksstammen sættes i hullet i en gummibund.


19. Med en varmedims smelter man voksemnerne fast på voksstammen.
20. Vokstræ der er klar. Når man har påført alle ens voksemner, sættes et rør der passer til gummibunden på. Det er vigtigt at der mellem vokstræet og røret er en afstand på ca. en finger fra sider og top.
21. Vi afprøver også at støbe organisk materialer som kogler, grene og agern.
22. Kyvetten (rør med vokstræ og gummibund) fyldes med gips og det skal først udregnes hvor meget gips der skal bruges. Derfor måles kuvettens højde og bredde og man udregner hvor meget vand og gips der skal bruges.
23. I det vigtige forhold blandes vand og gipspulver i en røremaskine.
24. Gipsmassen hældes i kuvetten.


25. Kuvetten med gipsmassen kommes i en vakuumpumpe, hvor man banker luftbobler væk. Fra man blander vand og gips til den er færdig i vakuumpumpen har man 7 minutter. Ca 3 minutter til at blande i og resten i vakuumpumpen.
26. Herefter står gipsen og størkner
27. Når kuvetterne er klar, kommes de i en ovn hvor de skal stå natten over, hvor temperaturen skifter i forskellige perioder. Herved smelter voksemnerne og de ornaiske materialer brænder væk indeni kuvertterne, men gipsen forbliver.
28. Efter kuvetterne har været i ovn og klar til støbning, udregnes hvor meget metal ( i dette tilfælde sølv) der skal bruges og det vejes af.
29. Metallet (sølvet) kommes i smeltedigen og kuvetten anbringes i slyngemaskinen.
30. Sølvet smeltes.


31. Der slynges.
32. Kuvetten med sølv står til afkøling, der er ingen konge i toppen og dette er et eksempel på at der ikke er beregnet sølv rigtigt.
33. Kuvetten står til afkøling, her er der regnet nok sølv så der er en konge.
34. Når kuvetten er afkølet kommes den i vand. Man står med en stor tang rundt om kuvetten og fører den op og ned i vandet, så gipsen inden i kuvetter opløses.
35. Sådan ser det støbte med de organiske materiale ud efter den er taget ud af kuvetten. Der sidder stadig gips fast på støbningen.
36. Her er det støbte blevet renset i syrebad, derfor ser det hvidt ud.


37. Her er min støbning med mine led og fugle.
38. Her er det blevet renset i syrebad.
39. De enkelte dele klippes eller saves fra stammen.


Her fra skal hver del renoveres og gøres færdigt.
Da dette er en skoleopgave og opgaven gik ud på at aflevere to led som enten skal bruges til et armbånd eller halskæde, renoverede jeg blot to led. Hvis vi ville beholde flere led og gøre smykket færdigt skulle vi betale for de resterende led og det havde jeg umiddelbart ikke råd til. Så jeg købte mine to fugle, en grillkylling, en klase agern og gren. Da de to led var opgaven blev disse betalt af skolen.
Der kan nemt gå noget galt i processen og for vores støbninger var der små bobler på. Vi efterrationaliserede og kom frem til, at det måske kan skyldes at beholderen hvor gipsen bliver opbevaret i stod åben og trak fugt til sig. Dette har åbenbart bevirket at gipsen ikke opførte sig som den plejer og skabte små bobler på vores støbninger.

Mine færdige støbninger
Jeg renoverede de støbte ting jeg beholdte og fået lavet to færdige smykker ud af det. Et par fugleøreringe og et vedhæng med en støbt gren på lædersnøre.



Man kan måske ikke så godt se det, men den ved siden af halskæden er to toppe fra agern. Jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg skal bruge den. Det kunne være fedt at emaljere med nogle kradse farver inden i og måske bruge den i en lang halskæde. Er ved at udtænke hvordan jeg skal lave et ophæng som passer til.

Her er så de to led som opgaven gik ud på at lave. Jeg designede dem med organiske former, men hvor der ind imellem er nogle kantede elementer som kontrast til de organiske former. Det er egentligt tænkt som et armbånd, men tror jeg vil sætte to øskner i og bruge den som en halskæde.

Denne grillkylling skulle egentlig have været en fin fugl som dem på øreringene. Men pludselig da jeg fillede den ud i det blå voks, røg hovedet af og den i stedet forvandlet til en grillkylling. Jeg ved så heller helt hvordan jeg skal bruge denne, men den er da meget sjov.

tirsdag den 29. marts 2011

Min blogleg gave

I dag modtog jeg en gave fra Rikke i en blogleg jeg har kørende her på bloggen.
Der er mange forskellige ting og sager og mange af dem står i påskens tegn, dekoration og lidt jeg selv kan lege med og lys til at hygge med :-) Tak for gaven Rikke. Det er simpelthen bare så hyggeligt at få en pakke, som man ikke ved hvad indeholder :-)


Der er stadig mulighed for at du kan deltage i bloglegen og modtage en spændende gave af mig og videresende en til mig. Se bare inde på Rikkes blog hvad jeg sendte hende.
Du kan læse mere om reglerne i det oprindelige indlæg.

Opdateret: Den sidste deltager til bloglegen er fundet.

søndag den 27. marts 2011

Status på mine møbelprojekter

Jeg har i denne uge haft meget travlt og ikke arbejdet på nogle af mine kreative projekter. Men jeg tænkte jeg kunne lave en lille status på hvor vidt jeg nået med mine 2 møbel projekter og et enkelt billedprojekt. Beklager de ringe fotografier jeg har taget.

Mosaik bord
Jeg har længe haft lyst til at lave et mosaik bord og købte dette bord sidste år. Nu er den kommet lidt videre i processen. Den er blevet slebet og fået kanter på. Det er meningen den skal males lilla og mosaikken skal være af de hvide fliser man kan se, hvor de skal slåes i stykker. Jeg har også tænkt mig at der skal være lilla knapper mellem de hvide ituslåede fliser.


Synes nemlig det ser fedt ud med mosaik, hvor der indgår knapper. Prøv at tjekke dette billede som er et lille bord dekoreret med hvide knapper.

Andet lille bord projekt
I sommers købte jeg dette fine lille bord i en genbrugsforretning. Den vil jeg male petroleumsblå og jeg overvejer stadig om de forskellige beslag skal malet/sprayes i en anden farve, eller om de bare skal forblive som de er. Har nogle af jer medlæsere nogle forslag?

Dette møbel skal være et entré møbel og stå under vores spejl. Det varer dog længe før jeg kommer i gang med dette projekt. For vores situation har ændret sig meget den sidste uges tid. Min mand har fået arbejde og det betyder vi bliver nødt til at flytte. Så det bliver spændende at se hvor vi kommer til at bo.

Billede med papirs-sommerfugle
Jeg har sat min mand til at lave denne ramme til mig. Det er meningen at rammen skal indeholde en masse forskelligartede sommerfugle klippet ud i mønstret papir. Baggrunden skal måske bare være hvid.


Jeg har tænkt mig at det skal være noget a la som på billeder man kan tjekke på følgende blogs, men hvor sommerfuglene også er af forskellige arter.
Our dayli chocolate, Brenda Walton, Ooh, Look Food & Craft, I Dream of decor, Curbly

søndag den 20. marts 2011

Havehygge

Dejlig vejr i dag :-) Og jeg har også været udenfor og nydt det, hvor jeg arbejdede i min have og fik forkultiveret lidt blomster. Min mand har også arbejdet med haven, hvor han har lavet de fine espalier man kan se på fotografierne. Det har han gjort så fint, at jeg lige ville vise et par billeder af dem :-)



lørdag den 19. marts 2011

Armring til Randi - Tak for hjælpen :-)

I år har jeg fået min blog fornyet med min nye sidehoved og sidefod på bloggen. Det er lykkedes ved hjælp af min veninde Randi. Randi er uddannet fra arkitekt skolen i Århus med speciale i møbel- og rumdesign. Hun er noget af det mest kreative menneske jeg kender. Hun har ikke kun hjulpet mig med mit blogdesign, hun har også lavet mit nye logo, visitkort, vandmærke logo, som jeg bruger på alle mine fotografier. Jeg er meget tilfreds og vild med det hele og jeg synes hun har gjort så stort og flot stykke arbejde.

Som tak for hendes hjælp har jeg lavet en armring til hende efter hendes egne ideer. Hun vil gerne have en bred armring, hvor tråde fletter sig ind i hinanden og hvor mellemrummene mellem trådene har forskellige størrelser. Hun vil også have et rustikt udtryk og det er skabt ved at bruge en kantet tråd af ca. 1,5mm tykkelse, hvor jeg filede overfladen groft. Det hele er udarbejdet i sterlingsølv 925 og er slutteligt blevet oxyderet. Hvis jeg selv skal sige det, er jeg meget tilfreds med resultatet og synes at det rustikke udtryk fungerer utrolig godt.

Mange tak for hjælpen Randi. Jeg glæder mig til at se dig gå med armringen :-)



torsdag den 17. marts 2011

Har selv lavet mønsterstempler

Jeg har i tidligere indlæg kommenteret, at jeg er på skoleforløb i forbindelse med min uddannelse som guldsmed. På dette skoleforløb skulle vi have lidt værktøjshåndtering og da skulle vi lave vores egne mønsterstempler. Det er jeg simpelthen bare så fascineret af og begejstret for, så jeg lavede hele 5 stempler :-)


Jeg har lavet stemplerne af runde afsavede jernstænger af ca. 8cm i længden og i forskellige tykkelser.


Jeg starter med at file dem plane og polerede nogle af dem blanke.


Herefter filer jeg med nålefile og saver jeg de forskellige mønstre i jernstængerne.


Jeg afprøvede stemplerne på noget messing og dem jeg ikke var tilfreds med rettede jeg. I tilfældet med blomsten blev jeg nødt til at file den helt i bund og starte forfra, da jeg ikke var tilfreds med blomsterbladene. Det er faktisk lidt vigtigt, at man får målt op i forhold til blomsten, så bladene bliver lige brede.
Det stempel med det runde mønster, har jeg lavet ved at bruge et rundt fræserhovede, hvor jeg fræsede midten ud indtil jeg har en kant jeg er tilfreds med.

Efter jeg var tilfreds med alle mine stempler, lavede jeg en prøve eksemplar af alle mine stempler. Synes det ser rigtig fedt ud når mønsterstemplerne bliver banket over hinanden. Glæder mig rigtig meget til at lege mere med det.

Tryk på billedet for at se stempelaftrykkene i større format.

søndag den 13. marts 2011

Blogleg

Da jeg kom hjem i fredags lå der en lille pakke til mig fra Bettina Holst. Jeg deltager nemlig i en blogleg gennem hende. Og se lige alt det hun har sendt mig. Wauw siger jeg bare, der er mange spændende og fine ting. Filmen har jeg godt nok set før, men skal holde tøseaften hos min svigerinde på tirsdag, så kan den lige blive set igen :-)


Det er så meningen at jeg skal sende en gave videre til hende. Den er på trapperne og bliver sendt engang i næste uge :-)

Denne leg går så ud på at sende den videre og reglerne er som følgende:

Alle blogprofiler kan deltage. Du deltager ved at skrive en kommentar til dette indlæg - herefter vil de 2 første der kommenterer blive belønnet med en lille gave..........

Efter gavens modtagelse, skal du så sende en lille gave retur til mig og samtidigt oprette et indlæg på din blog, hvor du fortsætter legen.

Lyder det ikke bare spændende? Så skynd dig at skrive en kommentar og deltag i legen :-)

Opdateret:
Den første der deltager er Rikke med bloggen Rikkes lille hjørne. Der er stadig en som kan deltage :-)

Sommerfugle af perler


Fortiden er jeg på skoleforløb og jeg har lige en enkelt uge tilbage. I min fritid på skolehjemmet har jeg hygget mig med at lave disse skønne sommerfuglehårnåle af diverse perler jeg har i mine gemmer. Det er dejligt at lege med perler igen og jeg får helt lyst til at købe nye perler. Jeg har dog så mange, at jeg har sagt til mig selv, at jeg først skal have brugt i hvertfald halvdelen af det jeg har inden jeg køber nye perler :-) Mon det holder!? :-)



lørdag den 12. marts 2011

We Will Rock you


På skolen i sidste uge har jeg vist drevet mit hold til vanvid, for jeg gik konstant rundt og sagde: "Har jeg forresten fortalt at jeg skal ind og se We Will Rock You?" Jeg har simpelthen bare glædet mig som et lille barn og nu er det endelig i dag det sker :-)
Ja jeg ville bare lige prale lidt med det :-)

God lørdag

torsdag den 10. marts 2011

Blog Awars til mig :-)


Hvor er det dejligt at modtage en Blog Award. Tænk at der en som har tænkt på mig og vil belønne mig med en award. Det er en dejlig følelse. Så tusind tak Linnea. Linnea har bloggen Linneas's Diary og blogger om det som står hende nær: om at fotografere, opskrifter og generelt om hvad der sker omkring hende.

Med denne blog følger der en række regler som er på engelsk:
1. Link back and thank the person that gave you the award.
2. Share 7 things about yourself.
3. Award 5 recently discovered blogs.
4. Contact them and tell them about their award.

7 ting om mig selv:
1. Jeg hader at vaske op!!!
2. Elsker min uddannelse som guldsmed.
3. Holder meget af at gå ture i skove.
4. Går ikke ud af døren om morgenen før jeg har fået mit blogfiks (tjekke nye indlæg hos blogs jeg følger med i og statistik på min egen blog) ;-)
5. Er fjernsynsnarkoman.
6. Er næsten aldrig syg.
7. Elsker serien Stolthed og Fordom.

Jeg vil gerne give award'en videre til følgende:

Silkelilje: http://silkelilje.blogspot.com/
Sysler fra hverdagen: http://syslerfrahverdagen.blogspot.com/
Jewelry by Natsuko : http://jewelrybynatsuko.blogspot.com/
Bettina Holst: http://bettinaholst.blogspot.com/
Babushka & Co.: http://babushkaogco.blogspot.com/

Service announcement - Servicemeddelelse

The last time I have not had time to translate my posts into English - nor my more technical posts I have translated. I have now decided that I no longer will translate my posts. In return I've added google translate gadget wich you find in the right menu at the bottom. From now on you can with this translate my blog and I hope that my content is not going to be too incomprehensible through google translate. If there are any problems you can write a comment and I will do my best to explain it in English.

......................................

Det sidste stykke tid har jeg ikke haft tid til at oversætte mine indlæg til engelsk - ej heller mine mere faglige indlæg har jeg oversat. Jeg har nu besluttet at jeg ikke længere vil oversætte mine indlæg. Til gengæld har jeg tilføjet google translate gadget sidst i min menu til højre. Den kan man fremover bruge for at oversætte min blog og håber ikke at mit indhold bliver alt for uforståeligt gennem google translate. Hvis der skulle være problemer skal I endelig skrive en kommentar og jeg skal gøre mit bedste for at forklare det på engelsk.

tirsdag den 8. marts 2011

Dejlig morgen


Hvor er det bare dejligt at vågne op til denne skønne solopgang. Det kan kun blive en god dag med en masse forårsfølelser :-) Så skal jeg blot lige aflevere værkstedsopgave til eftermiddag....puha, må vi se hvordan dagen udarter sig!

søndag den 6. marts 2011

Potte af grene


I BoligLiv nr. 2 2011 var der en artikel om månedens projekt, hvor der bliver gjort reklame for en bog der hedder Kom med ud i naturen. Artiklen handler om hvordan man kan lave en potte af grene og det synes jeg ser så fint og rustikt ud. I dag har jeg forsøgt at lave en lille potte af grene fundet i skoven og limet på en dåse fra flåede tomater, som jeg halverede. Synes det lykkedes ok, men der går godt nok meget af det der limpistol lim til og jeg fik da også brændt mig på spidsen af limpistolen.


Jeg er efterhånden blevet rigtig glad for at læse bladet BoligLiv, synes der er mange spændende artikler om bolig inspiration, madopskrifter, lidt om haven og kreative projekter man selv kan prøve af som f.eks. dette med en potte af grene. Bogen som ideen kommer fra skal jeg helt sikkert have anskaffet. Den udkommer til april, så jeg må vente lidt.

lørdag den 5. marts 2011

Knappecookies


Numenum..... :-) og slikker mig om munden.

I dag smutter vi en lille tur til Vesterhavet for at blive blæst lidt omkuld, hvor vi tager varm kakao og disse kreative knappecookies med. Opskriften er fra BoligLiv og da jeg så dem måtte jeg bare lave dem, for de er da for søde. De blev selvfølgelig ikke lige så pæne som dem på billedet i bladet, men de smager dejligt :-)

God lørdag til jer alle

Amio fremviser :-)

Her kan se I en lille fremviser af de smykker jeg sælger på Amio.dk. Jeg har netop sat mine ugleøreringe til salg. Ih, hvor ser det bare fint ud :-)

Fremviser sponsoreret af Monbo Smykker

...............................

Here you can see a small collage of my jewelry that a for sale on Amio.dk. And I just put my owl earrings for sale. Ihh, it looks just so fine :-)

fredag den 4. marts 2011

Hvem kan se længst




Hvem kan se længst er titlen på dette fantastiske ugle værk af Dennis Hensel og endelig har jeg fået det i min besiddelse. Jeg skrev tidligere om udstillingen som dette værk deltog i og har siden jeg så det været helt vild med det. Det er faktisk også mit første kunstværk jeg har købt :-)

Jeg har efter hånden mange ting med ugler. Jeg har et sæt øreringe jeg vandt i en give away, nogle andre ugleøreringe jeg selv har lavet og en T-shirt med en ugle af palietter fra Vero Moda. Min mand synes at det er ved at være for galt nu og ryster på hovedet mens jeg laver mit ugle indlæg her på bloggen :-) ahh, man kan da ikke få for meget af ugler, vel?



...................................

Hvem kan se længst (Who can see furthest) is the title of this amazing owl art work by Dennis Hensel and finally I got it in my possession. I wrote earlier about the exhibition which this work participated in and since the exhibition I absolutely love it. In fact this is my first piece of art that I have bought :-)

Now I have many things with owls. I have a pair of earrings I won in a giveaway, some other owl earrings I have made and a T-shirt with an owl from Vero Moda. My husband think that it is getting too much and shakes his head while I'm writes this owl post now on the my blog :-) ahh, it can't be to much with owls, or can it?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...