tirsdag den 30. september 2014

Zentangle'rier

I løbet af min barsel, har jeg underholdt mig med forskellige kreative projekter. Et af dem er at tegne i stilen zentangle. Det er noget så frygteligt vanedannende. Går man først i gang, tænker man ikke på andet end forskellige mønstre. Jeg drømte endda om mønstre en overgang om natten.

Jeg har tegnet en fin sommerfugl til Sofies værelse, et billede hvor min nevø står og fisker. Den fik han som en nærmest flytte hjemmefra gave. Han er nemlig flyttet til Sverige for gå på en speciel gymnasium, der har en fiske guide linie. Den sidste tegning jeg vil vise i denne omgang er en indflytnings gave til en knægt i min mødregruppe.





mandag den 15. september 2014

Hold styr på de små ting

Det er ikke længe til jeg starter på arbejde igen. Ihh, jeg glæder mig til starte igen. Jeg ser frem til at få ømme fingre af at lave alle jeres drømme om til smykker. For at komme lidt i form igen, bruger jeg nogle af Sofies lurer, på at lave lidt smykker eller tekniske øvelser. For dem som måske ikke har læst med længe, så er jeg guldsmed og er på barsel.


Lige nu sidder jeg med et lille bitte hjerte og det kan godt være rigtig svært at holde på sådan én samtidig med at file eller polere på den. Derfor limer jeg hjertet på en lille jern pind, så har jeg bedre styr på den. Det gør jeg ofte med små ting, som er svære at holde på. Måske et tip du kan bruge til dit eget felt.

I må have en fantastisk mandag.

tirsdag den 9. september 2014

Hjemmelavet barselsgave

En af mine veninder fik en dreng for 1½ uge siden og i den anledning har jeg været kreativ og lavet nogle seje ting. Det ene er et tøjdyr, som kan rasle (Måtte jo spise nogle kinderæg for at få pastik ægget inden i og bruge det til raslelyden inden i tøjdyret ) og har flapper, som er spændende at sutte på. (Min datter Sofie synes i hvert fald at flapper er noget af det bedste på legetøj)


Det andet jeg har lavet er en uro, hvor jeg har emaljerede en sky, en flyvemaskine og en stjerne. Det hele hænger på en snor i en række ned ad. Så kan han drømme, at han flyver op i himlen og op til stjernerne.

søndag den 7. september 2014

Sofies scrapbog

På sådan en lidt kedelig søndag, kom det lige over mig. Jeg skal da i gang med en scrapbog til min datter Sofie. Mens hun leger på gulvet med weekendens reklamer, leger jeg også på gulvet med min papirsamling og er startet på første side i scrapbogen. Det er et held, at hun ikke kan kravle endnu, ellers havde jeg vist ikke mit papir for mig selv. Gad vide hvor længe jeg kan det endnu... Jeg må hellere skynde mig inden hun kravler over og vil rive og spise mit papir og karton.



Hvornår lærte jeres børn at kravle?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...