onsdag den 27. februar 2013

Månedens amio smykker - Februar 2013

Sikke en spændende smykke måned jeg har haft. Det har været orkideernes måned, for alle de smykker jeg har lavet til amio butikken er forskellige udgaver af orkideer. Det blev til en ring, to forskellige størrelser orkideer til ørebøjler. Derudover nåede jeg også at lave en orkide vedhæng.

Sidste måned glemte jeg at vise en ring jeg lavede under månedens amio smykker, så den må hellere komme med her. Den er simpelthen så flot. Den bliver nok lidt svær for mig at komme af med og jeg var også lidt i tvivl om jeg selv skulle beholde den. Men jeg valgte at sætte den til salg.


Orkide ring med en kerne af guld

Lille og mellem orkide ørebøjler

Lille orkide ørebøjle

Mellem orkide ørebøjle, hvor man kan tage perlen af og bruge dem ude eller sætte andre perler eller stenperler på. I kernen af orkideen er der mulighed for at så sat små sten i. Se to indlæg længere nede i bloggen.

Orkide vedhæng

Snirkel ring af sølv med to guldkugler, hvor der i den ene er fattet en turmalin og i den anden en ametyst

Nu er smykkeværkstedet blevet pakket i flyttekasser og jeg venter blot på at det bliver weekend, så vi kan flytte til Vejle. Tror der nok vil gå en to ugers tid, før jeg kan komme i gang igen med at lave smykker.

mandag den 25. februar 2013

Plique a jour - Vindues emaljering

Jeg har længe arbejdet på disse øreringe, hvor jeg er ved lære en emalje teknik som hedder plique a jour. Det er hvor man emaljere uden at der er en bundplade. Jeg bruger transparente emaljer og man kan derfor se igennem emaljen.




Det er en utrolig langsommelig proces. Tror jeg har emaljeret efeu bladene over tre aftener, hvor jeg har efeu bladene på et lille stykke marieglas. Men det brænder sig lidt fast i emaljen. Jeg er ikke helt tilfreds. Tror jeg skal rense mine emaljer mere, for at få en mere klar og gennemsigtig emalje. Det virker lidt kornet i det og der kommer meget nemt luftbobler i.

Næste gang jeg skal eksperimentere med plique a jour teknikken, vil jeg bruge en pensel og ikke have det på marie glas, men i stedet have det på en stander, hvor genstanden hviler på siderne.

lørdag den 23. februar 2013

Orkide øreringe med min veninde

En af mine gode veninder havde fødselsdag i fredags og hun ønsker sig et par af mine orkide øreringe. Det skal hun selvfølgelig have af alle os tøser og hun bliver også lige forkælet med et par ametyst sten i kernen af orkideerne. Det ser bare så fint ud. Tror bestemt hun bliver glad for den.




mandag den 18. februar 2013

Armring af gammel gaffel

Ofte har folk gammel sølvtøj liggende, som ikke bliver brugt mere. I stedet for at lade det være gemt væk i en skuffe, er der muligheder for at genanvende det på forskellige måder. Jeg har netop arbejdet på en bestillingsopgave, hvor jeg har lavet en gammel gaffel om til en ny armring. Jeg synes det er mest spændende at arbejde med gaflerne, da jeg kan lave fine snirkler med hver gaffel-arm. Her er resultatet:





Da jeg skal flytte, har jeg den næste måneds tid ikke mulighed for at tage imod bestillingsopgave. Mit smykkeværksted bliver pakket væk i kasser i løbet af ugen. Midt i marts bliver der igen mulighed for afgive bestillingsopgave fra mig. Jeg siger mange tak for jeres forståelse.

mandag den 4. februar 2013

På arbejdsbordet februar 2013

Hov, blev det allerede februar!

Det ligner meget arbejdsbordet fra januar. For jeg er stadig i gang med efeu bladene, men nu mangler de blot at blive emaljeret. Jeg er gået i gang med nye orkidesmykker: et par øreringe i mini format og en mellem størrelse til øreringe og en orkide til en vedhæng. Derudover er jeg også i gang med emaljeret orkide vedhæng. Som det sidste har jeg arbejdet på en bestillingsopgave, hvor jeg har lavet en gaffel om til en armring. Den er jeg færdig med og mangler blot at tage nogle lækre fotografier af den.



Det bliver en travl måned, for jeg vil helst gerne være færdig med alle disse smykke projekter inden marts. I marts skal jeg nemlig flytte til Vejle og regner ikke med at få tid til at lavet særlig mange smykker den måned.

I må have en skøn mandag og nu vil jeg ind og emaljere efeu bladene :-)

søndag den 3. februar 2013

Vinderen af min give away

Så blev det søndag og dejligt med lidt sofa tid. Men i dag er også dagen, hvor vinderen af min give away skal findes. Det er helt utroligt så mange som deltager også fra det store udland. Jeg siger mange tak for interessen og alle de deltagende.

Og vinderen er....



Stort tillykke til Jytte Takahashi og god fornøjelse med øreringene. Jeg har din e-mail og kontakter dig herigennem.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...