mandag den 24. april 2017

På besøg hos guldsmed Kedak på Bali

Vores dejlig rejse til Bali, var fyldt med mange små dagsturer. En af dem var et besøg hos guldsmed Kedak, hvor jeg fik lov at se hans værksted og hans hjem. For hans værksted er nemlig hjemme hos ham selv, hvor han beskæftiger flere guldsmede og andre medarbejdere.

Værksted under halvtag
Jeg besøgte stedet sammen med min svigerinde Nicole Piper, som selv er smykke designer. Hun får produceret hendes smykker hos Kedak og de har nærmest et familiert forhold.

Nicole Piper og Kedak
Det var fascinerende at se guldsmedene i deres arbejde. De har deres faste pladser, som ser meget simple ud. Men betragter man guldsmedene i deres arbejde, er det tydeligt, at de arbejder alle på deres egen måde og med deres egne rutiner. Det er ikke et lille samlebånds fabrik, men hver guldsmed har deres områder. De tager sig af et fast antal firmaer eller kunder, som får produceret smykkerne hos dem. Det vil sige, at en guldsmed starter på smykker fra et firma og afslutter dem. De går ikke videre til en anden guldsmed. De støber serier, men alt bliver færdiggjort i hånden.

Valsemaskine  
En dåse kan bruges til meget forskelligt, her til fluks!
Guldsmedene er alle forskellige. Nogle kan lide at sidde selv og andre sidder sammen. Nogle arbejde bedst om morgenen og andre om aftenen. Dette sted virker for mig mere fleksibelt end så mange andre arbejdspladser hos guldsmede i Danmark.


Min datter synes det var dybt kedeligt at rende rundt hos guldsmeden, lige ind til hun fandt børnegyngen. I sidste ende hyggede vi os alle sammen.



mandag den 17. april 2017

Bali minder

Sidst februar var der kun en ting jeg tænkte på: BALI BALI... og atter BALI. Som familie havde vi en fantastisk rejse til Bali i marts måned, men også hård. Vi var først på en lille ø, der hedder Nusa Lembongan, hvor vi var på et hotel lige ned til stranden. Jeg elsker at gå langs stranden og finde spændende sten og muslinger. Her var stranden fyldt med spændende koraller og jeg fandt mig nogle fine stykker, som jeg har lavet en lille uro ud af.



torsdag den 6. april 2017

Ny akvarel galakse med stjernebillede

I dag var jeg på barsels besøg og selvfølgelig havde jeg en hjemmelavet gave med. Desvære sov bettepigen, så jeg fik hende ikke at se. Men moderen blev glad for billedet med en akvarel galakse, hvor jeg har tegnet den lille nys stjernebillede. Det kripler helt i mine fingre for at lave endnu flere galakser og på tegnebrættet venter et stort et med mit, min mands og mine børns stjernebilleder på.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...