mandag den 28. juli 2014

Øreringe til Niecen

Min mands niece ønskede sig brændende at få huller i ørerne, hvilket hun fik af forældrene. Så nu kan hun få hjemmelavede smykkegaver af mig. Så derfor lavede jeg de sødeste små sommerfugle øreringe i sterlingsølv med matteret overflade.



Kunne da egentligt godt tænke mig, at lave et par til mig selv også :-)

søndag den 20. juli 2014

Hjemmelavet gave til søster

Min søster havde fødselsdag i lørdags og hun inviterede familien ud i deres nye sommerhus for at fejre hende. Det var en dejlig dag, med god mad, tur på stranden (selvfølgelig for at finde fine og spændende sten) og selvfølgelig gaver. Min gave var hjemmelavet, jeg har nemlig kreeret et par øreringe i oxyderet sølv med en filet overflade.



Har du også lavet fine hjemmelavede gaver på det seneste?

søndag den 13. juli 2014

Strandtur

Nu er det endelig blevet sommerferie hos os. Eller det vil sige min mand har nu fået ferie. Ferie betyder afslapning, hygge, oplevelser og strandture. I går havde vi lille pigen med på strandtur for første gang. Det var ren hygge. Dog var hun ikke så vild med vandet og lyden af bølger.


Strandtur betyder også finde spændende sten. Denne gang ledte jeg efter glatte sten, for jeg havde sådan lyst til at prøve at tegne forskellige mønstre på dem. Det har jeg set fra en af mine veninder. Nu bliver jeg jo nødt til at komme på flere strandture og finde andre fine glatte sten.


Hvilke sten samler du på dine strandture?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...