onsdag den 21. juli 2010

Dejlig blomst i haven


Måtte bare tage et billede af denne skønne blomst. Tror det er en Dalia eller Geogine. Den nærmer sig farven, som min kæreste og jeg har valgt til vores bryllup, der er om 1½ uge. Min kæreste mente at det da var den perfekte anledning til at bruge denne blomst i min brudebuket. Så det må vi se om det kan lade sig gøre.
I forbindelse med brylluppet har jeg lavet en masse kreative ting og sager og jeg glæder mig meget til at vise det frem til selve brylluppet, men også efterfølgende herinde på bloggen.

søndag den 4. juli 2010

Hyldeblomstdag

Hvor har det bare været en skøn dag i dag. Den stod vitterlig i hyldeblomstens tegn. Jeg har plukket alle de hyldeblomster der var i min have og så har jeg fået lavet hyldeblomst-eddike, hyldeblomst te og til dessert i dag lavede vi pandekager med hyldeblomster i over vores bål.

Her er jeg ved at tørre hyldeblomster til at kunne lave te ud af det. Efter det har tørret i ovnen hænger det nu til tørre i en nylon sok, hvilket de skal gøre i nogle uger.

mums, det var nogle lækre hyldeblomstpandekager. Det var også første gang vi fik afprøvet vores nye bålstativ som min bror har lavet til os.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...