tirsdag den 26. november 2013

På arbejdsbordet

Nu nærmer julemåneden sig og smykkerne er lagt lidt på hylden i denne tid, da jeg har så mange juleprojekter kørende.


Jeg er bl.a. igang med at save en masse stjerner ud i birkebark. De skal bruges til juletræspynt. Ved siden af ligger en skabelon til juleflet med en ugle. Den trækker godt nok tænder ud. Det tog mig omkring to afsnit af Arrow at flette den ene ugle man kan se på billedet. Det kræver vist mere øvelse!

Så er jeg også igang med nogle baby kreative projekter. Jeg vil nemlig have syet nogle stofkurve til puslebordet samt vil jeg også lave en uro til at have hængende ved puslepladsen.


Nå ja, så er der jo også en række julegaver jeg er igang med, men dem får I først at se til januar.

mandag den 25. november 2013

Nyt legetøj

Jeg har investeret i en brugt valsemaskine. Den kan gøre metal plader tyndere samt kan den også gøre metal tråd tyndere, hvor den vist ca. bliver 8 kantet i den tykke ende og jo tyndere man valser tråden, jo mere firkantet bliver den. Man kan skifte tråd og pladevalsen ud med andre profiler, f.eks. halvrund. Men det hørte ikke med, så det bliver min næste jagt.


Jeg er så begejstret, men min store mave er lidt i vejen, så jeg får den nok ikke brugt det første stykke tid. Men jeg elsker det patinerede og gamle udtryk den har :-)

tirsdag den 12. november 2013

Barsels give away

Som overskriften indikerer afholder jeg en barsels give away. Jeg går nemlig på barsel fra d. 9. december af og i den anledning har jeg valgt lukke min amio butik ned i barselsperiode, for at hellige mig rollen som mor. Men bare rolig, jeg åbner igen når barslen er slut.

Inden jeg lukker amio butikken ned, holder jeg udsalg på mine smykker, hvor der kan spares 50 % på alle min smykker. Udsalget gælder frem til d. 5. december.

Ikke nok med det, så afholder jeg også denne barsels give away, hvor du kan være med i lodtrækningen om disse skønne emaljerede ørestikkere. De er lavet i sterlingsølv og er emaljeret med transparent rødlig emalje.

For at deltage skal du blot skrive en kommentar til dette indlæg samt din email adresse, hvis du ikke har en blog jeg kan kontakte dig igennem. Vinderen findes ved lodtrækning d. 5. december til aften.



Selvom jeg lukker min amio butik ned for en periode, betyder det ikke jeg stopper med at blogge. Jeg blogger videre om alle mine kreative sysler og mine smykke eksperimenter.

søndag den 10. november 2013

Moderne smykkekunst fra Brasilien og Danmark.

Forrige weekend besøgte jeg Koldinghus, da de lige nu har en ret interessant smykke udstilling. Den hedder Moderne smykkekunst fra Brasilien og Danmark og er en fællesudstilling med en række smykkekunstnere fra Brasilien og Danmark.

Miriam Pappalardo

Side om side udstiller de og i første øjekast mærkes ikke nogen stor forskel i formsproget på de brasilianske og de danske smykkekunstnere. Ser man nærmere efter, kan man alligevel godt se kontrasten mellem de danske smykke kunstnere med det mere skarpe og enkle udtryk, hvor de brasilianske kunstnere er mere pompøse og fyldige i deres smykke udtryk.

Kika Alvarenga
Det virker som om, de danske smykkekunstnere arbejder med ikoner fra vores kultur og skaber en referance eller et ønske om debat uden for smykkerne selv, hvor mange af dem er af en kulturel indhold. De brasilianske smykke kunstnere arbejder på en lidt anden måde med begrebet smykke via de materiale valg som kunstnerne bruger. Mange af de materiale valg som de brasilianske smykkekunstnere arbejder med, er samtidig også af konceptuel værdi og har også en ønske om at referere til kulturelle værdier som miljø og genbrug. De danske kunstnere derimod prikker mere til vores kulturelle opfattelse f.eks. ved vores brug af hverdags genstande.

Katrine Borup

Renata Meirelles

Jeg vil ikke opstille alle kunstnerne en efter en, men derimod anbefale jer at besøge udstillingen og selv se de meget små forskelle der er mellem de danske og brasilianske smykkekunstnere. Jeg synes det er ret interessant at se, hvor globaliseret vores verden er og hvor mange fælles problematikker som optager os fra to vidt forskellige verdensdele. Udstillingen kan ses frem til d. 24. november.

Lene Hald

Bettina Terepins

Foruden denne udstilling, udstilles genstande af vinderen af Karl Gustav Hansen-Prisen 2013, som er Bent Grabrielsen. Den kan ligeledes ses frem til d. 24. november.

Samtidig vil jeg også lige anbefale udstillingen Klæder skaber film på Koldinghus. Den er også interessant og værd at se.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...