onsdag den 28. september 2011

Skole forløb


I denne uge og næste uge er jeg på skole forløb og denne uges opgave er at lave en kugle af firkantet tråd. Trådene skal ikke blot være lige brede, næh nej - de skal files i forløb, så når hver halvcirkel loddes på en kerne af rund tråd, skal de være smallere. Når kuglen så er færdig skal vi enten lave en kugle i kugle eller anden udfordring jeg ikke lige kan forklare skriftligt.
Der er mange teknikker vi kommer til at arbejde med ved denne øvelse. Det er alt sammen forberedende øvelser til svendeprøven, hvor nogle af teknikker og fremgangsmåder vil være de samme. Så det er med at få det hele afprøvet og tilpasset til ens egne evner.

Det er så her jeg sidder de næste halv anden uges tid:


tirsdag den 27. september 2011

Udstilling i Billund Centret


Er man interesseret i at se hvad uddannelsen som ædelsmed kan føre til, er der en udstilling i Billund Centret, hvor bl.a. min chef guldsmeden Andreas Exner deltager. Desuden udstiller støberen Susanne Gordon og sølvsmeden Petur Tryggvi samt udstilles forskellige elevarbejde fra den tekniske skole i Fredericia. Udstillingen starter d. 28. september og kan ses frem til d. 16. oktober i Billund Centret.

mandag den 26. september 2011

Reparation af smykke

Min veninde har et læderarmbånd med diverse vedhæng på. Et af dem har et anker på, men den er lidt træls. Den sidder fast i tøjet og bliver nemt bøjet. Derfor spurgte hun, om jeg ikke kunne "fikse" den. Selvfølgeligt kan jeg det :-)


Jeg savede ankeret af øsknet samt savede jeg en rondel ud der passede til ankeret og loddede rondel og anker sammen.



Herefter klargør jeg resten af vedhænget til at ankeret på rondel kan loddes på sit øsknet. Dette er lidt vanskeligt, da hjertet er hult og varmer jeg for meget på det, kan der ske et overtryk og det vil eksplodere. Derfor blev hjertet pakket ind i thermofix, som er et varmebegrænsende materiale. Da der er mange øskner med slaglod på, indhyldede jeg alt det der ikke skulle loddes sammen med noget anti fluss. Det er i princippet avanceret snavs. Derefter smeltede jeg en klat slaglod på øsknet og lodder derpå rondellen.


De svære var det ikke nok at indhylde hjertet med thermofix, for det eksploderede. Jeg var så heldig at det ikke eksploderede i små stumper, men der kom blot en revne i lodningen langs hjertets kant. Derfor var det nemt at lodde sammen samt file fint og jævnt igen. Nu kan man ikke se, at hjertet har været revnet. Her er det færdige resultat:

lørdag den 24. september 2011

Et billede der repræsentere min blog og jeg


Jeg deltager i en udfordring hos Sukkertøy for øyet, og prøver lykken. Udfordringen går ud på, at man skal taget et billede der repræsentere ens blog og en selv. Jeg har brugt det meste af ugen på at tænke over hvordan jeg vil gøre det og taget utrolig mange billeder. Det er afsindig svært at taget et billede hvor der både er mine små smykker og nogle af de lidt større ting med, som eks. nogle af mine istandsatte borde.
Jeg har så valgt at fokusere på mine smykker i en fin lille opstilling. Smykkerne er det som fylder mest i mit liv, særlig emaljesmykker arbejder jeg meget med. Mit værktøj til smykkefremstilling fylder også meget. Jeg køber næsten hver måned nyt værkstøj og drømmer om det næste nye værktøj jeg skal købe. Jeg er ved at blive en værktøjsnørd! Jeg laver også andre ting, dekorerer æsker, maler møbler, indretter, leger med papir og tapet. Så her er mit forsøg på at fortælle visuelt hvad min blog handler om og hvem jeg er.

Hvad siger I, er jeg helt ved siden af?
Man kan i øvrigt se alle de andres meget bedre forslag på Sykkertøy for øyet.

torsdag den 22. september 2011

Hjemmelavet lampeskærm til køkkenet

Det er efterhånden nogle uger siden jeg startede på at lave en lampeskærm til køkkenet. Nu er jeg endelige blevet færdig med den. Jeg har ladet mig inspirere fra følgende sider: GrassrootsModern, curlby.com, wallfry.blogspot.com og fulgt lidt vejledning fra www.crafter.org.

Jeg købte en lampeskærm i Ikea, som jeg har dekoreret med bladlignende stykker papir. Jeg har brugt ca. 40 A4 sider rød transparent papir. Jeg klippede en skabelon ud, som jeg nu gerne ville have den og tegnede dem på alle de 40 ark. Det er altså bare mange sider. De blev klippet ud. Jeg startede med at lime bladene på med almindelig limstift, men det fungerede ikke så godt. Jeg købte i stedet en rullelim og det var meget nemmere og hurtigere. Men en er ikke nok.



Den er ikke blevet sat op endnu, men jeg kunne ikke vente med at vise resultatet. Den er blevet ok, men er ikke helt tilfreds. Vi er måske lidt bange for at det giver et porno-agtigt lys. Derfor er vi meget spændte på at se den med lys i.

tirsdag den 20. september 2011

Gæstebilled


Som jeg skrev i et tidligere indlæg starter jeg en ny tradition i vores nye hjem. Nemlig et gæstebillede. Jeg har købt et stort lærred og inddelt det i felter. Når vi får gæster kan de male eller dekorere et felt som de har lyst til. Det har været en super hyggelig aktivitet når vi har haft gæster og det er komme godt fra start. Ih, hvor jeg glæder mig til at se det færdigt engang, så jeg må hellere skynde mig at invitere en masse gæster :-)

søndag den 18. september 2011

Sidste dag med 10 %

Husk at det er sidste dag i dag med 10 % rabat på alle mine smykker på amio.

Mange projekter på engang

I kender det sikkert. Man er i gang med alt for mange projekter på engang trækker det hele ud. Det skyldes også at hvert projekt er tidskrævende. Så da jeg fortiden ikke har nogle færdige projekter at vise jer, vil jeg viser nogle billeder af det jeg arbejder på fortiden.

En lampeskærm, hvor jeg klister/limer rødt transparent papir på, der er klippet som blade. Håber det bliver færdigt i løbet af ugen.


En masse smykker: jordbærøreringe, emaljerede prikkede knappearmbånd, vedhæng med ornament mønster og øreringe der passer til. Dette sæt bliver lavet med udgangspunkt i Ariels medalje, jeg lavede til blogudfordringen hos Mamma Mia's Verden. Cupcake vedhæng er jeg sørme også ved lave og så skal jeg til at eksperimentere med emalje på perlestave.


Et projekt jeg har været i gang med i alt for lang tid er mit mosaikbord. Den står der stadig og mangler mosaikdelen og det varer nok de svære også lidt endnu før den bliver færdig. Måske bliver den færdig inden dette år er omme.


Har du også gang i mange projekter på en gang?

onsdag den 14. september 2011

Hvad gemmer smykkeskrinet på?

Jeg elsker at se hvad andre folk har af smykker og kigge i deres smykkeskrin. Jeg har 5 smykkeskrin eller æsker og en lille skål med smykker i. Jeg er faktisk ikke særlig god til at gå med smykker. Men jeg har stort set altid mine ugleøreringe på og fortiden går jeg meget med "Ariels medalje", som jeg lavede i forbindelse med blogudfordringen hos Mamma Mia's Verden.
Der er ikke det store system i mine smykkeskrin. Det store smykkeskrin med alle rummene har jeg for mange år siden selv lavet og er rigtig stolt af det :-)



Hvad gemmer dit smykkeskrin på?
Laver du selv et indlæg om dette, så skriv endelig en kommentar så jeg kan komme forbi og rode med øjnene i dit smykkeskrin ;-)

mandag den 12. september 2011

200 indlæg og 10 % rabat på smykker

I dag skriver jeg mit nr. 200 indlæg. Tænk at jeg har skrevet så mange indlæg. Det lyder lidt vildt. Det skal fejres og det har jeg valgt at gøre ved at give 10 % rabat på alt i min amiobutik. Det gælder fra i dag og ugen ud til søndag d. 18 september kl. 20.00. Spred endelig rygtet så bliver jeg mægtig glad og håber at det frister.

Jeg er utrolig glad for at der er så mange som følger med på min blog og kommenterer på mine indlæg. Jeg siger mange tak til jer alle sammen. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er noget I vil have jeg skal gøre anderledes på min blog. Om der er noget jeg skal uddybe eller skrive mere om. Kom endelig med konstruktiv ris og ros ved at kommentere på dette indlæg. LinkJeg er godt klar over, at nogle af mine smykkeindlæg kan være lidt tekniske. Jeg synes selv jeg mangler en blog om smykkefremstilling, der er mere teknisk og som handler om de erfaringer man gør sig inden for smykkefremstilling. Det er bl.a. derfor, at jeg har denne blog og håber at det også dækker det samme behov hos andre.

Her er fristelserne med 10 % rabat






torsdag den 8. september 2011

Stofkant til seng

Vi har simpelthen så mange ting og selvom vi har en ok stor lejlighed, mangler vi opbevaringsplads. Derfor har vi en masse skrammel under vores seng. Ja, det ser jo ikke så godt ud, når man kan se alle kasser og andet godt. Af den grund allierede jeg mig med min mor her i weekenden og hun hjalp mig med at sy en stofkant rundt vores seng.

Før



Efter


Sikke en forvandling, det ser meget bedre ud. Nu mangler jeg bare lige nyt betræk til puderne så det hele passer bedre sammen. Tusind tak for hjælpen mor, du er bare den bedste :-)

onsdag den 7. september 2011

Nye emaljefarver

De sidste dage har jeg været ved at lave emaljeprøver af mine nye hjemkøbte emaljefarver. Indtil videre har jeg rengjort 5 af mine 12 emaljer og lavet prøver af dem. Jeg var i starten ret skuffet over dem, da de ikke er særlig gode på sterling sølv. Men jeg har så lavet prøver på kobber, kobber med opak hvid emalje som baggrund og som det sidste på finsølv. På finsølv får man det bedste resultat. Sterlingsølv indeholder lidt kobber som går ind og påvirker emaljefarverne og det sker ikke ved finsølv.


Fotografiet viser ikke farver som de er i virkeligheden. Det er ret svært at tage billeder af emaljeprøverne. Rækkefølgen på emaljeprøverne er emalje på kobber, på sterlingsølv, på kobber med opak hvid emalje som baggrund og som det sidste på finsølv. Den første række har jeg selvfølgelig byttet rundt og da er rækkefølgen kobber med hvid emalje, på kobber, på sterlingsølv og på finsølv.

Fotografierne neden for er emaljeprøver på finsølv så man bedre kan se dem. Jeg kan bedst lide de to sidste farver og dem vil jeg nok få brugt flittigt. Jeg er ved at lave flere armbånd med emaljerede prikkede knapper og vil prøve med mine nye farver.





mandag den 5. september 2011

Georginer, uglepuder, hygge, ukrudt og sushi

Sikke en dejlig weekend det har været med dejligt vejr og med besøg af min mor og ældste søster. Og se lige hvad min søster har syet til mig (og min mand) i indflytningsgave. Er de ikke bare flotte og søde.


De havde også denne flotte buket af georginer med til mig. Hvor er de bare skønne.


Vi har rigtig hygget os og min mor har hjulpet mig med at sy en stofkant til rundt om vores seng. Billeder fra det viser jeg først på torsdag.
Jeg starter en ny tradition, hvor vores kommende gæster kan male et lille felt på et lærred, hvis de har lyst til det. Når alle felter er fyldt får vi en maleri med mange minder om alle vores gæster.


Min mor kan ikke rigtig finde ud af at slappe af, og da hun så hvor meget ukrudt der var mellem fliserne på terrassen gik hun straks i gang med at fjerne det. Typisk :-)


Denne dejlige weekend afsluttede vi med hjemmelavet sushi. Nam nam :-)


fredag den 2. september 2011

Tapetserede skohylder fra Ikea


Jeg har fået tapetseret mine Ikea skohylder, så nu er der kommet lidt mere farve ind i vores entre. Jeg blev inspireret fra bloggen Karen Marie Dehn, der også har tapetseret hendes Ikea skohylder.
Jeg sleb overfladen groft, klippede tapetterne til og brugte almindeligt tapetklister til at sætte de forskellige tapettyper på.

Jeg startede med at lave en lille test på bagsiden af en af lågerne. Der tapetserede jeg et stykke tapet med limlack, et stykke med trælim og et stykke med alm. tapetklister. Trælimet tørrer næsten med det masse og ligger tapet ikke helt som man vil have det, er det ikke til at flytte rundt. Limlacken tørrede også hurtigt, men ikke nær så hurtigt som trælimet. Jeg valgte at bruge det almindelige tapetklister, for så kan jeg nemlig flytte tapetet til rette.

Er du også i gang med tapetprojekter?

Kunsten inviterer indenfor

I dag og weekenden ud er der i Ringkøbing-Skjern kommune kunstarrangement der hedder Kunsten inviterer indenfor. Værksteder og gallerier holder åben med udstillinger og arbejde værksteder. På deres hjemmeside kan man se hvilke steder der holder åben og hvornår.

Min chef Andreas Exner er med i arrangementet og er bestemt et besøg værd. Så er man i området skal man endelig tage forbi Østergade 34 i Ringkøbing og se et væld af små kunstværker i form af smykker.

torsdag den 1. september 2011

Blogudfordring hos Mamma Mia's Verden


Jeg deltager i en blogudfordring hos Mamma Mias Verden, der går ud på at man selv skal lave et produkt med udgangspunkt i temaet eventyr.
Jeg tog udgangspunkt i, at jeg gerne ville udfordre mig selv teknisk inden for smykkefremstilling. Jeg valgte at lave en medalje, da der netop er nogle svære tekniske mekanismer. F.eks. gevind af rør samt låse mekanismen.
Derefter valgte jeg et eventyr, der kunne passe til medaljen. Jeg valgte Den lille havfrue. Hun er eventyrlystne, naturlig og noget af en samler. Denne medalje jeg har lavet er Ariels medalje, hvor hun gemmer de mest kostbare af hendes fundne skatte. Ariel samler på alverdens menneske ting. Se bare denne scene: http://youtu.be/mGoXtSw0Ias

Proces:

Jeg starter med at gøre materialerne klar og saver de forskellige dele ud. Jeg hvælver de runde sølvplader.



Fronten af medaljen består af to hvælvede sølvplader. Den ene tegner jeg et mønster på, borer hul i og saver ud. Det bliver loddet på en hvælvet bundplade. Til bagsiden af medaljen saver jeg et bladmotiv ud og hvælver dette og lodder på hvælvet sølvplade. På denne filer jeg en kant på toppen, for at gøre plads til gevind.


Jeg lodder små rør på topdel og bunddel af medaljen. Jeg saver en gaffel, en pibe og en ballerina ud. Herefter udarbejder jeg ophænget.


Det sværeste er nu tilbage hvor jeg skal udarbejde en låsemekanisme. Jeg lodder først et stykke sølv indeni bundsiden af medaljen, for at have en kant.
Derefter lodder en lille krog på topdelen af medaljen. Så lodder jeg piben, gaflen og ballerinaen på bunddelen. Jeg samler delene ved at nitte en tråd ved gevindet.

Her er den samlet


Som det sidste oxyderer jeg medaljen og fjerner det oxyderede med pimpsten de steder hvor jeg ikke vil have det skal være sort. Derefter kommer den i polertrumlen for at give en blank overflade.


Jeg er godt tilfreds med resultatet og jeg har stort set gået med den siden jeg blev færdig med den. Min chef roste mig også ved at give mig en knytnæve på skulderen :-) Så jeg har gjort det godt.


Foruden jeg selv deltager:

Brilletings små kreative finurligheder
Hverdagens sysler
Madam Zikzak
Online Art
Belladotte
Agnethe - about a girl
LykkeS
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...