onsdag den 31. oktober 2012

Skoleforløb inden svendeprøve

Den sidste halv anden uge, har jeg været på skolen for at forberede mig til svendeprøve. Jeg er den eneste guldsmed, som skal til svendeprøve på EUC Lillebælt i denne omgang. Heldigvis sider jeg ikke selv. Der er nemlig en ciselør, som også skal til svendeprøve. Vi sider begge og knokler med nogle for-opgaver inden vi skal i gang med selve svendeprøven. Det er rart, at der er en man kan dele sine frustrationer med, selvom vi ikke arbejder med de samme ting og problemstillinger.

En ciselør udfører en meget gammel håndværk teknik, hvor man med forskellige punsler hamrer dekorationer og ornamentik på f.eks. fade, lysestager, kander, skåle og smykker m.m. Det er meget fascinerende at man kan modulerer og forme så meget i ædle metaller som sølv. Jeg har fået lov til at tage fotografier af ciselørens arbejde i sidste uge.

Punsler. I øvrigt har ciseløren selv dekoreret beholderen i messing.
 



Jeg har bandet og svedt over endnu engang et par manchetknapper. Denne gang er de udført i 14 kt. guld. Jeg er nogenlunde tilfreds. Jeg håber jeg kan nå at få nogle småting på plads inden selve svendeprøven.



lørdag den 27. oktober 2012

Indtryk fra Kreative dage

I går besøgte jeg messen Kreativ dage sammen med to veninder. Vi nåede vist ikke engang halvdelen før klokken pludseligt var 17. Hvor blev tiden lige af!!
Der var så utrolig mange spændende kreative indslag, inspiration, workshops, foredrag og meget mere. Her er lidt billeder fra de få stande vi nåede at besøge.

Tina Dalbøge's Bloggers Corner.

Portrætter syet med stof og tråd.


EUC Lillebælt's stand
Udstilling med et udvalg af mine skoleopgaver fra de sidste 3 år
EUC lillebælt, arbejdende værksted.
Demonstration fra Creative papir med papirflet. Det skal jeg prøve engang
Tante Grøn's stand
Workshop i pileflet. Se vores fine resultat :-)

torsdag den 25. oktober 2012

Kreative dage


Så er det tid til Danmarks største kreative messe og jeg glæder mig enormt meget. Jeg kommer forbi fredag og skal helt klart forbi Tina Dalbøges stand, hvor hun vil have Bloggers Corner. Her kan bloggere mødes og få sat ansigt på menneskerne bag bloggene. Tina Dalbøge har desuden bedt bloggere og andre kreative godt folk om hjælp til dekoration af standen af diverse bogstaver. Den proces kan I følge inde på hendes blog.  

Jeg vil også fremhæve EUC Lillebælt's stand, for jeg ved, at der vil være arbejdende stand med emaljearbejde samt udstilling af forskellige elevarbejde fra guldsmeduddannelsen. Desuden vil et udvalg af mine opgaver fra de sidste 3 år også blive udstillet.

onsdag den 24. oktober 2012

Udstyr til min nye brugte emaljeovn

For ca. 2 uger siden købte jeg en brugt emaljeovn. Men en emaljeovn er ikke nok, for der skal ekstra udstyr til før jeg kan komme igang med at bruge den. Derfor har jeg købt spartel, riste og nogle standere. Spartlen bruger jeg til at sætte det der skal emaljeres ind og ud af ovnen. En rist til at lægge det der skal emaljeres på. Skal man emaljere på begge sider af et emne, kan jeg så placere det på standere.


Nu mangler jeg bare tid, så jeg kan lege med min nye brugte emaljeovn og mit nye udstyr. Det bliver en spændende weekend.

søndag den 21. oktober 2012

Orkideblomster i papir


Dejlig weekend uden aftaler. Jeg burde nok have lavet så meget fornuftigt: øve mig til svendeprøven, gøre bedre rent eller løbe en tur. Men jeg havde lige lyst til at lave orkide blomster i papir. De er næsten lavet ud fra samme skabelon, som når jeg laver orkide smykker af sølv. Jeg har lavet orkide blomsterne i forskellig slags papir. De skal bruges til at dekorere gaver med. Men man kan jo bruge dem til så meget, f.eks. elementer til bryllup på invitationer, bordkort og meget mere.




søndag den 14. oktober 2012

Ny brugt emaljeovn

I dag har jeg været ude og hente et nyt stykke legetøj til smykkeværkstedet. Jeg har købt mig en emaljeovn brugt gennem en i emaljeforeningen. Ihh, hvor jeg bare glæder mig til at lege med den.


Det kan være jeg også endelig kan få mig taget sammen til at få renset de emaljefarver jeg fik købt for snart 4 måneder siden. Men inden da skal jeg lige have lavet en sidste øvelse, hvor jeg vil øve mig i at lave broche mekanisme hurtigere.

torsdag den 11. oktober 2012

Udstilling i Holstebro

I dag hjalp jeg min chef med at stille en udstilling op i Holstebro. Det er foreningen Vestjydske Kunstnere's efterårsudstilling. Den åbnede her til aften og kan ses frem til 10. november i Jens og Olivia museet i Holstebro.


onsdag den 10. oktober 2012

Charton fatning - proces

Endnu en øvelse er overstået. Denne gang har jeg øvet mig i lavet en bestemt fatning, som hedder charton fatninger. Mit mål med denne øvelse, var at lave en stor fatning på dag. Sidste år lavede jeg en magen til, men da brugte jeg en hel uge på at lave den. Det lykkedes mig faktisk at lave den på en dag.

Jeg startede med at tegne en skabelon til en udfoldet kegle og savede den ud i sølv.

Her efter folder jeg enderne sammen med en tang.

Enderne bliver loddet sammen.

 Slaglod bliver fjernet og jeg banker dem ud i en fatningsjern som er kegleformet.

Her er keglerne og klar til det videre arbejde.

Jeg ridser alle målene op. Ved denne skal der være seks grabber.

Udfra de opridsede mål, starter jeg med at fjerne lidt af sølvet ved at save for.

Herefter filer jeg grabberne helt fri og i mål. Der loddes en lille øsken i bunden og det hele poleres.

Her er de færdige fatninger.


lørdag den 6. oktober 2012

Æblemanchetknapperne endelig færdig

Det er nu et stykke tid siden at æblemanchetknapperne blev færdige. Det har bare været vanskeligt at finde tid til at tage billeder af dem. Men endelig tog jeg tid til det. De er blevet lavet af to omgange. Jeg lavede den første på et af mine skoleforløb. Da brugte jeg en hel uge blot på den ene. Den blev i orden og godkendt, men jeg skulle have haft lavet to. Af den grund aftalte jeg med min lærer, at jeg skulle lave nummer to på to en halv dag. At jeg ikke skulle nusse for meget, lade være med at tjekke måle tre gange, blot en gang og så komme videre.


Det har ikke været nemt. Jeg har haft mange problemer undervejs, som opstod fordi jeg forsøgte at arbejde hurtigere. Det var meget utilfredsstillende. Nummer to blev også ok, men ikke nær så god som den første. På overstående fotografi er den til venstre den første jeg lavede og den til højre nummer to.




Her er forskellige fotografier af processen.

Manchetknappens enkelt dele. En kerne, som tyk i den ene ende, bundknap med to riller i. Broen, som forbinder toppynt og bundknap. De enkelte lameller usamlet og plade til at lave rør med.

Lamellerne loddes på kernen. De limes først fast forneden og efterfølgende dækket til med gips Så kan jeg lodde lamellerne fast foroven.
Lamellerne er loddet på i den anden ende, men mangler at lodde dem fast forneden (som vender opad!). Denne gang bruger jeg termofix, som stabiliserer min opstilling og fungerer som varmestop.
Dette er broen, som skal forbinde toppynt med bundknappen. På denne skal der loddes små rør på, for at skabe hængsel funktion. Med en tusch, tegner jeg de steder hvor jeg ikke vil have slaglod. Jeg forloder slaglod til rørene.

Her lodder jeg rørene på. Den midtertes er også tegnet med tusch, for den skal ikke loddes fast på broen, men istedet på bundknappen. Den midterste rør er med for at sikre, at den rette afstand er mellem de to ydre rør. Her efter loddes broen på toppynten. De svære har jeg ikke husket at tage billeder af dette.

Det sidste rør loddes på. Det hele renses hvorefter bro og bundknap nittets sammen med en stift.

mandag den 1. oktober 2012

Månedens amio smykke - September

Som tider dog flyver af sted fortiden. Det er ikke længe til, at jeg skal til svendeprøve som guldsmed. Jeg havde egentligt planlagt at resten af tiden optil, skulle bruges på øvelser. Men der sneg sig alligevel et par ørering ind, som ikke kunne undvære at blive lavet. Det er disse emaljerede øreringe med en fræset bund og en zirkonia fattet i en sølvkugle.



Foruden dette smykke, har jeg også lavet et nyt lille udvalg af smykker til Galleri Castens.
I galleriet kan man nu købe en nye udgave af Ariels Medaljon, et par grønne emaljerede ørehængere med en zirkonia sten fattet i en sølvkugle. Desuden et par emaljerede blomster øreringe og tre forskellige ophæng til anemone øreringene.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...