onsdag den 28. januar 2015

Hjemmelavede gaver

Som tiden dog flyver afsted i øjeblikket. Det er endnu engang gået for lang tid siden jeg har skrevet et blogindlæg. Lige nu har jeg et øjeblik og derfor vil jeg gerne vise jer en af de hjemmelavede julegaver jeg lavede til julen 2014.

Jeg har lavet et billede med emaljerede måger og et stykke drivtømmer til min søster og hendes mand. De har nemlig købt et sommerhus og der mangler lidt til væggene. Sommerhuset er nær stranden, hvor der flyver mange måger rundt og derfor var det meget oplagt, at lave noget med måger til dem.




søndag den 4. januar 2015

Hjemmelavede gaver

Sikke en dejlig jul vi har haft, med hygge, god mad og samvær med vores familier. Det er ved at være en tradition, at jeg producerer en masse hjemmelade julegaver til familien. Denne gang har jeg haft rigelig med tid i min barsel til at lave gaver. Men på trods af det, føltes det alligevel som om, jeg godt kunne have brugt endnu mere tid. For så kunne man jo også lige lave det eller det eller noget helt tredje. Ideer bobler frem. Pludseligt er barslen ovre og hvad nåede jeg så egentligt at lave. Det vil jeg skrive om her på bloggen hen over de næste uger.

I dag vil jeg vise en gave jeg har lavet til min niece, men hvor jeg ikke var givere. Det var nemlig hendes dejlige kæreste. Han mente hun skulle forkæles ekstra i år med et unika smykke. Han havde en ide i hovedet, hvor der skulle være en rose og på en måde også indgå et hjerte. I samarbejde nåede vi frem til et fint vedhæng i sterling sølv, hvor der i rosens kerne er et guld hjerte. Hun har gået med vedhænget lige siden hun fik den i julegave, så den faldt vist i god jord :-)


Ja, så blev det jo pludseligt også 2015 og jeg vil ønsker alle mine læsere et fantastisk år 2015. Det bliver utrolig spændende at se hvordan året udarter sig.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...