lørdag den 30. april 2011

Små holdere i mine gemmer


Sidste år til mit bryllup lavede jeg disse holdere af sten og tykt ståltråd. De blev brugt til informationskort ved kagebordet. De så sådan ud:


I dag da jeg var ved at rydde lidt op og smide ud, fandt jeg dem og kunne ikke helt nænne at smide dem ud. De fungerer da fint endnu. De får lov til at blive brugt som invitationsholdere.

De er faktisk meget nemme at lave. Jeg lakerede stenene og lod dem tørre. Så viklede jeg ståltrådet om stenen, hvor jeg lod den ene ende vende op hvor spiralen skal starte. Da jeg havde viklet ståltråden så det passede mig, snoede jeg begge ender af ståltråden sammen og viklede spiralen og klippede det overskydende ståltråd af med en skævbidder. Håber det var forståeligt.

God weekend til jer alle

mandag den 25. april 2011

Yes, en blogaward til mig :-)




I sidste uge var jeg så heldig at modtage en blog-award fra Ditte som har den meget spændende blog Birdie and I. Jeg siger af hele mit smykkehjerte tak for at du tænker på mig og følger med på min blog. Med awarden følger disse spørgsmål:

1. Hvorfor startede du med at blogge?
Jeg startede med at blogge, da jeg var træt af min hjemmeside om smykker. Det tog lang tid at opdatere og jeg er ikke stærk i at kode. Det var utrolig dejligt at starte med at blogge, for det er overskueligt og via det dagblog-agtige bliver det mere personligt at formidle om mine smykker. Jeg startede også med at blogge, da jeg selv manglede inspirerende blogs om smykker og smykkefremstilling. Jeg har efterfølgende fundet mange andre smykkebloggere ud i blogverdenen som jeg elsker at følge med i.

2. Hvilken blogger følger du?
Jeg følger efterhånden mange blogs. En blanding af smykkeblogs både her fra Danmark og fra andre lande. Jeg følger også med hos andre kreative mennesker, som har utallige gør-det-selv projekter med syning, maler, strikker, keramikprojekter, boligprojekter m.m. Men den blog jeg hver dag besøger er TheCarrotbox. En canadisk blog, som har dedikeret sin blog til at vise utrolig interessant billeder af smykker som vedkommende leder efter på nettet.

3. Favorit make-up mærke?
Når jeg har sminke på, er det en blanding af lancome, rimmel og det man kan se på billedet, er det jeg mest går med.


4. Favorit tøjmærke?
Jeg har mange favorit tøjmærker, Saint Tropez, Culture, Vera Moda, og så har jeg også meget tøj fra H&M.

5. Dit "må-ha'" make-up produkt?
Vandfast mascara

6. Favoritfarve?
Det kommer jo an på situationen og hvad det drejer sig om. Men min favoritfarve er nok bordeaux farven.

7. Parfume?
Min favorit parfume er Miracle fra mærket Lamcome.

8. Favorit film?
Jeg er total vild med Jane Austen fortællinger og derfor også vild med filmene og særlig serien Stolthed og Fordom. Jeg er også til science fiction og er ret vild med Star Wars, Battlestar Galactica og Star Trek.

9. Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Min mand og jeg vil utrolig gerne se nordlys og når vi har pengene til det vil vi enten til Trondheim i Norge eller til Island og se nordlys.

10. Hvad glæder du dig mest til i den nærmeste fremtid?
At der kommer mere ro på. I den næste tid skal vi flytte og have en ny hverdag, hvor både jeg og min mand skal pendle til og fra arbejde. Så jeg glæder mig til vi får styr på vores hverdag og finde en rytme.

Jeg vil gerne give denne award videre til følgende 3 bloggere:

Kisser Laptern

WOOZ.DK

Sysler fra hverdagen

søndag den 17. april 2011

Sidste del af bloglegen


I lørdags kom posten med en pakke til mig :-) Hvor er det bare dejligt at få pakker, elsker det :-)

Her er hvad jeg fik af Stine, der er den sidste deltager i bloglegen. Bloglegen handler om at sende små hyggelige ting og sager til hinanden.
Man kan godt nok ikke se det på fotografiet, men servietterne har et fint barok snirkel mønster. I aften skal jeg se TV-serier og nyde chokoladen :-) nam nam.
Tak for de forskellige ting Stine.

onsdag den 13. april 2011

Sølvsmed for en uge

Det er utroligt at man fra en flad metalplade, kan skabe rumlige genstande som skåle, fade, kander m.m. Det er også meget spændende for en kommende guldsmed som jeg, der normalt arbejder med smykker, at arbejde og formgive i stort format med korpus. For det er nemlig den forskel der er på en guldsmed og en sølvsmed. En guldsmed laver primært smykker og en sølvsmed laver korpus. For en enkelt uge havde jeg muligheden for at lege sølvsmed, hvor jeg lærte nogle grundlæggende principper for korpusarbejde. Jeg lærte at optrække en lille skål og planere overfladen. I dette indlæg vil jeg ganske kort beskrive hvordan jeg lavede skålen.

Jeg starter med en rund plade på 1mm og ca. 160mm i diameter. Jeg arbejdede i et materiale der hedder tombak. Det er en meget blødt materiale og derfor ideelt at udføre korpusøvelser i. Smedearbejde startes på indersiden af skålen, hvor der bankes et par omgang på indersiden af den indre cirkel. Så forsætter jeg et par omgange længere ud mod kanten. Dette gør jeg ind til bunden har rejst sig lidt. Herefter vender jeg pladen om og banker fra den anden side. Jeg starter fra bunden af og bevæger med mig ud mod kanten. Hver gang jeg har banket helt ud, matterer jeg overfladen med en svamp, så jeg bedre kan følge med hvor langt jeg er nået med at banke. Efter jeg har banket eller optrukket udgløder jeg skålen, så den bliver blød igen. Jo mere der smedes på metal, jo hårdere bliver det. (Nogle bemærker nok, at det ikke er mig på de første billeder, som sædvanlig glemte jeg at fotografere starten og fik lov af en anden deltager at følge hendes start)


Man bliver ved med at optrække skålen, til man har den form eller dybde man ønsker. På disse collager kan man se hvor jeg har banket halvvejs op og derved også se hvor meget metallet rejser sig fra gang til gang skålen bliver optrukket.


Når man optrækker vil skålen få en helt lige kant op og vil måske hvælve jævnt ud, som man kan se på disse billeder. Når det sker, så starter jeg med at banke der hvor begynder at gå længere ud, som man se se på nr. 2 billeder på collagen. Jeg har så markeret med en tush, så jeg bedre kan se hvor jeg skal starter med at banke ud.
Har jeg fået den helt jævn hele vejen op, begynder jeg at gøre overfladen mere plan. Jeg planeder med en planerhammer på jern, hvor jeg banke stille og rolig på overfladen, mens jeg drejer skålen rundt. Det fortsætter jeg med til jeg er tilfreds. Jeg er ret vildt med det hamrede overflade. Det giver glød og gør overfladen levende, så derfor gjorde jeg den ikke fuldstændig plan.


Har jeg planeret siderne tilfredsstillende, planerer jeg bunden. Derefter filede jeg kanten lidt og som det sidste pudsede jeg den

....og tada jeg er færdig


Fik også lige påbegyndt en lille skål, men nåede ikke helt at blive færdig.


Se engang hvad der alt blev produceret af alle deltager på kurset. Der var sølvsmedlærlinge, færdiguddannede sølvsmede og nogle guldsmede.

onsdag den 6. april 2011

Jeg leger sølvsmed

Der sker utrolig meget spændende i forbindelse med min uddannelse. I denne uge har jeg et sølvsmedeteknikkursus hvor jeg er ved at smede en lille skål. Det vil jeg fortælle mere om engang i næste uge med mange dejlige billeder. I dag tog jeg et lille inspirationsbillede af vores værktøj. Glæder mig til at vise flere billeder.

søndag den 3. april 2011

Emaljeret dråbevedhæng


Med inspiration fra mit logo har jeg lavet denne smukke og enkle vedhæng af sterling sølv. Der er brugt to slags blå transparente emaljer, for at skabe lidt dybde effekt i vedhænget. Jeg har lavet den med hensigt til mit amio salg og den kan købes for 550 kr.
Vedhænget måler ca. 44mm lang og 12mm bred.
Kæder er en åben ankerkæde og 45cm lang. Den kan nemt afkortes hvis nødvendigt.


Potmaker i Netto


Se lige hvad jeg fandt i Netto i dag. En fin lille potmaker til kun 30 kr. Har ønsket mig sådan en et stykke tid, men har været for nærig til at bruge omkring 100 kr. på en. Så i dag føler jeg mig heldig.

Det er så smart og enkelt. Man klipper avistykker af 18 x 30 cm og folder dem på langs. Med folden op mod skaftet foldes det om potmakeren og det som går ud over kanten foldes ind om bunden af pottemakeren. Derefter sættes det ned i underdelen og man drejer rundt. Tada og så har man en fin lille avispotte til forkultivering eller stiklinger.

Så nu vil jeg lave mange flere og så vil jeg prikle mine små stiklinger i dem.

God søndag til jer alle
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...