lørdag den 31. august 2019

Bryllups smykker

I dag sker der noget dejligt, min søster skal giftes i deres have. Jeg har været så heldig at få lov til at lave deres ringe. Min søsters ring er egentligt hendes forlovelsesring jeg lavede sidste år. Den har hun valgt at bruge som hendes vielsesring, som jeg synes er helt perfekt. Hans ring har jeg lavet i år. Den er stor, bred og ryk. Den har en pisket overflade, to riller og mellem rillerne er fræset min søsters navn i med runer.



Til min søsters polterabend afholdte jeg et smykkearrangement, hvor hver deltager dekorerede en lille rund sølvplade. Jeg har efterfølgende sat dem sammen til en lang halskæde. Halskæden får min søster i en fin æske til brylluppet i dag. Jeg håber hun bliver rigtig glad for det. På den måde har hun et evigt minde om en dejlig polterabend. Den indeholder ikke blot alle deltageres bidrag, men der er også en lille overraskelse som hun ikke kender til. Jeg har nemlig fået hendes mand til også at dekorere en sølvplade. Dette polterabend workshop eller smykke arrangement er noget jeg vil arbejde videre med og der vil komme et andet indlæg omkring det engang til oktober. Så følg endelig med.



lørdag den 24. august 2019

August bryllupstræ

Så blev det d. 24 august og jeg kan derfor fremvise et bryllupstræ, som en af mine veninder har bestilt af mig. Jeg elsker simpelthen at lave disse træer med alle grenenes forgreninger, der nærmst kan deles i en uendelighed. Hvis det første gang du læser med min blog, så er et bryllupstræ en form for gæstebog, hvor hver deltager skal sætte deres fingeraftryk på træet og skrive deres navn under.


Stort tillykke med Bryllupsdagen til Mikkel og Cecilie. Kender jeg dem ret, så har de en brav af fest med fuld gas, live musik og masser af underholdning.

Er man interesseret i at bestille et bryllupstræ af mig koster det 400 kr. og 60 kr. i forsendelse med GLS. Det hele bliver tegnet i hånden. Jeg kan kontaktes på mailen aliceschmidt7@gmail.com
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...