søndag den 29. januar 2017

Hjerteørestikkere

Det er egentligt længe siden jeg har lavet disse skønne hjerteørestikkere i sterling sølv med en matteret overflade. Så det er også på tide at få dem vist frem. Dem har jeg lavet til min nabos kollega, som syntes at hun gerne vil forkæle sig selv. Og hvor er det bare en dejlig måde at give sig selv lidt kærlighed på.



mandag den 9. januar 2017

Søde små engle ophæng

Jeg har lavet nogle hyggelige juleophæng med engle, hvor jeg har limet tøsernes hoved på. De blev brugt som gaver fra tøserne til deres bedste forældre her i løbet af december måned. Det er en super gaveide til bedsteforældre som har alt og intet ønsker sig.


Min ældste datter mener det er sommerfugle og ikke engle. Bedste forældrene blev selvfølgelig glade for dem og kom straks op at hænge på juletræer eller en troldgren.

fredag den 6. januar 2017

Hjemmelavet gaver til pakkeleg

Foruden juleaften er et af de meget store begivenheder i min familie årets julefrokost, hvor vi skal medbringe en eller flere pakker til pakkespillet. Men det skal ikke være noget købt. Vi skal nemlig komme med en hjemmelavet gave. Her er et udplug af det jeg, min mand og mine børn bidrog med.

 Min ældste datter tegnede på en porcelæns vase, som er købt i genbrugsforretning. Den lille opbevarings krukke har jeg tegnet på

Søde små huse med glimmer rundt om vinduerne. De ser super søde ud på juletræet. Jeg nåede ikke at lave nogle til mig selv. Men det håber jeg når til julen 2017.

Jeg bliver også nødt til at prale lidt på min mands vegne. For han har lavet denne fede fem kants skulptur/pynte genstand. Faktisk lavede han to. Denne og en større en, som egner sig perfekt som lampeskærm. Jeg er meget imponeret over hvordan han har lavet dem.



mandag den 2. januar 2017

Hjemmelavet julegave

Selvom jeg er på barsel og har mindre fritid end jeg havde før, blev der alligevel tid til at lave lidt hjemmelavede gaver. Min ældste søster var så heldig at få et vedhæng af sølv med hendes forbogstav og en zirkonsten.


Tror jeg bliver nødt til at lave sådan et vedhæng til mig selv med mit forbogstav, for synes de er så fine.

Glæd jer til næste opslag, for der kommer flere hjemmelavede gaver til årets familie julefrokost.

søndag den 1. januar 2017

Nyt år og ny hobby

Sikke et begivenhedsrigt 2016 jeg har haft i mit liv. Det afspejler sig ikke med det vildeste aktivitet på bloggen. Men sådan er det når man har haft et aktivt og måske lidt for hektisk år.


Nu er det 2017 og jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år. Jeg startede året med at give en gave til en veninde på hendes fødselsdag 1. januar. Jeg har begået et akvarel billede med en rund stjernehimmel og min venindes stjernebillede. Det er simpelthen bare en nye fascinerende hobby, som jeg kommer til at dyrke meget mere i 2017. Jeg har nemlig fået et sæt Ecoline farvesæt af min mand i julegave.

Jeg har bare verdens bedste mand. For da jeg bare lige skulle afprøve sættet, så var det som om alt omkring mig lige forsvand en stund og jeg var total opslugt. Så min mand jonglede mellem madlavning med ældstedatteren og underholdning af yngste datteren på aktivitetstæppet. Jeg havde ikke lige tid til at være mor eller kone. Jeg siger tusind tak for det min elskede mand.


Jeg vil gerne sige tak til alle mine læsere som har fulgt mig på bloggen 2016 og som har kommenteret og stillet spørgsmål. Bliv endeig ved med det.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...