mandag den 28. oktober 2013

Skattejagt for voksne - find og vind en ægte diamant!

Lige nu ville jeg gerne bo i København, for Smykkekunstner Karin Casten har skabt en spændende skattejagt, hvor man kan vinde en ægte diamant.
Hun har lavet en lille video klip, hvor hun forklarer om skattejagten. Så bor du på Sjælland eller i København, har du mulighed for at deltage.



Kampagnen starter når vi går fra sommerens lys til vintertid 2013. Hver søndag i op til fire uger vil der blive lagt en video ud med ledetråde om, hvor diamanten befinder sig. Læs mere om skattejagten på Karin Castens hjemmeside.

søndag den 20. oktober 2013

Skønne kanelsnegle

I dag skulle jeg egentlig have gjort rent, men så fik jeg lige lyst til at bage kanelsnegle. Jeg fandt en utrolig god opskrift på bloggen Sesam, Sesam. Det er en noget omstændigt opskrift, men på tråds af, at de fik lidt meget i ovnen, blev resultatet de bedste kanelsnegle jeg nogensinde har bagt. Så jeg kan stærkt anbefale opskriften fra Sesam, Sesam.


Der er generelt mange spændende opskrifter på bloggen, som jeg gerne vil afprøve i på et tidspunkt og jeg nyder de flotte billeder hun tager af det lækre mad hun laver.

onsdag den 16. oktober 2013

Min drømmestue

Jeg har valgt at deltage i en spændende og attraktiv bloggerkonkurrence som Boshop.dk står for. Overskriften er drømmestue og med udgangspunkt i Boshops produkter kan vi drømme og indrette os på ny i vores stue.

Vi er næsten lige flyttet. Nej, måske er det ved at være et år siden nu! På trods af det, er vi ikke helt færdige med at indrette os. Nærmere betegnet er det nok mig, som ikke er helt færdig. Jeg har mange ideer og projekter til vores stue og med nogle af produkterne fra Boshop, kan jeg faktisk få udført nogle af de ideer jeg har.

Lige her til morgen (efter en omgang oprydning), ser vores stue således ud:



Det er en skøn sofa vi har, og vi er meget glad for den, men den er samtidig dominerende. Generelt synes jeg der mangler farve, så det hele ikke bliver hvidt, sort og gråt. Derfor kan jeg lige forstille mig dette tæppe til sofaen:


Vores sofaborde trænger også til at blive skiftet ud og vi har siden vi flyttede været på jagt efter nye eller gået med tanker om selv at lave nogle nye.


 Jeg faldt for dette sofabord hos Boshop.


Men det er jo også sort! De har den også i lys træ, hvor jeg kunne bejdse den så det ligner kirsebærtræ. Dermed vil det passe fint til vores TV-bord, som også er i kirsebærtræ.


Men så går det måske for meget i et med tæppet. Så måske skulle jeg i stedet vælge dette tæppe:

Hvad siger I? Skal det være det første tæppe med sort sofabord eller det ovenstående tæppe med bejdset sofabord?

På væggen over sofaen, skal der være en billedhylde, så jeg kan få forskellige billeder op og lidt små nips. Måske i to rækker og i forskellige længder. Når jeg får tid, skal jeg også have syet nyt pudebetræk til den store pude og det lille som er i lænestolen.


onsdag den 9. oktober 2013

På arbejdsbordet oktober 2013

Denne gang står det kun på blomstersmykker i forskellige udgaver. Jeg er ved at lave en video demonstration om hvordan jeg laver et emalje smykke fra skitse til slutprodukt. Jeg er næsten færdig med selve smykket. Men selve videon tager nok lang tid at lave. Derudover er jeg også ved at lave et emalje eksperiment med en orkide og som det sidste arbejder jeg på en lille smykke serie med blomster, hvor der skal være en en ametyst i kernen.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...