onsdag den 16. oktober 2013

Min drømmestue

Jeg har valgt at deltage i en spændende og attraktiv bloggerkonkurrence som Boshop.dk står for. Overskriften er drømmestue og med udgangspunkt i Boshops produkter kan vi drømme og indrette os på ny i vores stue.

Vi er næsten lige flyttet. Nej, måske er det ved at være et år siden nu! På trods af det, er vi ikke helt færdige med at indrette os. Nærmere betegnet er det nok mig, som ikke er helt færdig. Jeg har mange ideer og projekter til vores stue og med nogle af produkterne fra Boshop, kan jeg faktisk få udført nogle af de ideer jeg har.

Lige her til morgen (efter en omgang oprydning), ser vores stue således ud:



Det er en skøn sofa vi har, og vi er meget glad for den, men den er samtidig dominerende. Generelt synes jeg der mangler farve, så det hele ikke bliver hvidt, sort og gråt. Derfor kan jeg lige forstille mig dette tæppe til sofaen:


Vores sofaborde trænger også til at blive skiftet ud og vi har siden vi flyttede været på jagt efter nye eller gået med tanker om selv at lave nogle nye.


 Jeg faldt for dette sofabord hos Boshop.


Men det er jo også sort! De har den også i lys træ, hvor jeg kunne bejdse den så det ligner kirsebærtræ. Dermed vil det passe fint til vores TV-bord, som også er i kirsebærtræ.


Men så går det måske for meget i et med tæppet. Så måske skulle jeg i stedet vælge dette tæppe:

Hvad siger I? Skal det være det første tæppe med sort sofabord eller det ovenstående tæppe med bejdset sofabord?

På væggen over sofaen, skal der være en billedhylde, så jeg kan få forskellige billeder op og lidt små nips. Måske i to rækker og i forskellige længder. Når jeg får tid, skal jeg også have syet nyt pudebetræk til den store pude og det lille som er i lænestolen.


1 kommentar:

  1. det ternede er bedst og begge borde kan gå.
    Hanne, mor og Dorte

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...