lørdag den 30. juni 2012

Min første smykkenotesbog og hvor jeg er idag



For ca. en måned siden skrev jeg et indlæg om en af mine skitsebøger, hvor jeg tegner mine smykke skitser i. I dag vil jeg fortælle om min første notesbog, hvor jeg nedskriver forskellige guldkorn, tips og tricks til smykkefremstilling. Den købte jeg, da jeg for første gang var på et smykkekursus på Ærø kunsthøjskole. På dette kursus lærte jeg at lodde, slibe sten og lave fatninger til de sten jeg sleb. Det var en åbenbaring at være med på kurset. Dengang var jeg midt i kunsthistorie studiet og havde egentligt banet vejen for, at det var inden for museums branchen jeg ville arbejde. Dette ændrede sig dog. Det var en sand fornøjelse at arbejde med hænderne og skabe et egentligt produkt. Jeg havde hidtil arbejdet teoretisk inden for kunsthistorie og her er viden ens produkt - Meget abstrakt.

Efter jeg havde været på smykkekurset på Ærø, brugte jeg resten af min bachelor tid, på at finde ud af, hvilke muligheder der er for at arbejde med smykker som sit erhverv. Guldsmeduddannelsen blev mit mål, men for at det kunne lade sig gøre, skal man have en læreplads. Det viste sig ikke at være særlig nemt. Til gengæld kunne jeg dengang starte på grundforløbet som ædelsmed. Dette er starten på guldsmeduddannelsen. Her er man et halv år. Efter det halve år, kan man først fortsætte uddannelsen ved at indgå kontrakt med et lærested. (Det har ændret sig, for i dag skal man have en læreplads for at starte på grundforløbet) 

Da jeg startede på grundforløbet indgik jagten på en læreplads og det har været en lang jagt. Det tog mig 2 år at finde en læreplads. Nu sidder jeg hos en interessant smykkekunstner og bruger stadig min første smykkenotesbog. Den er blevet fyldt med kloge ord fra min mester og halvt forståelig noter om legering, formler til omkreds af forskellige former, udregner til specifikke kundeopgaver og meget mere. Jeg har lige været på fattekursus og her er notesbogen også blevet godt fyldt ud med kloge ord og fremgangsmåder. Der er heldigvis flere sider tilbage til endnu flere tips og tricks.

 


Har du også en notesbog der har fulgt dig gennem tykt og tyndt?

torsdag den 28. juni 2012

Smykkeskrinet


Skal du til et offentligt arrangement, men mangler lige et unikt smykke at have på? Så har du muligheden for at låne et smykke af Statens kunstfonds låneordning SMYKKESKRINET.

Statens kunstfond støtter dansk kunst og kultur på forskellige måder. De består af forskellige udvalg og udvalget for kunsthåndværk og design har siden 1978 indkøbt dansk smykkekunst. De har derved oprettet en unik samling, der beretter om dansk smykkekunst i nyere tid. SMYKKESKRINET er kommet til i forbindelse med nye tiltag for at formidle deres unikke smykke samling. I 2007 blev SMYKKESKRINET åbnet, som en låneordning, hvor man kan låne et smykke, hvis man skal optræde eller deltage i en offentlig sammenhæng. Det er en meget interessant anordning og så vidt jeg ved er det flittig brugt. Næste gang du ser politikere optræde i festlige anledninger, så læg mærke til hvilke smykker de har på. For det kan nemt være, at det er et smykke de har lånt fra SMYKKESKRINET.

Men har du hørt om SMYKKEKSRINET før? Nej, det har du sikkert ikke. De skriver på deres hjemmeside, at SMYKKESKRINET er en måde at formide deres smykke samling på. Men hvis folk ikke kender til det, kan det diskuteres hvorvidt formidlingen lykkes. De anvender nemlig en intern markedsføring, hvor konceptet formidles gennem SMYKKESKRINET's brugere samt mellem branchefolk inden for feltet. Efter min mening er SMYKKESKRINET ikke særlig synligt. Det ville være oplagt at de fik oprettet en facebook side. I det, der er mange muligheder, hvor f.eks. dem der har lånt et smykke, kunne lægge billeder op fra den dag eller aften hvor de havde smykket på. Det ville også være nemmere at opdatere om nyindkøbte smykker til samlingen. Deres hjemmeside er ikke noget at råbe hurra for, men man kan se billeder af alle de smykker som SMYKKESKRINET stiller til rådighed.

Pagescreen af SMYKKESKRINET's hjememside
SMYKKESKRINET er et interessant koncept som jeg holder meget af og Statens Kunstfond gør et utrolig flot stykke arbejde. Jeg håber I vil tage jer tid til se nærmere på deres samling via hjemmesiden og jeg vil opfordre jer til at gøre brug af den, hvis I på en eller anden måde skal optræde eller deltage i et offentlig arrangement.

tirsdag den 26. juni 2012

Guild of Enamellers


Jeg har meldt mig ind i en emalje forening, hvor der er andre emaljetosser som jeg. Foreningen arrangerer forskellige workshops og konferencer. De foregår mest i England, men også enkelte bliver arrangeret på Ravstedhus her i Danmark. Jeg er spændt på at se hvad jeg får ud af det og jeg ser frem til at møde andre emalje entusiaster som jeg.


I løbet af året får man tilsendt et lille medlemsblad. I bladet formidles alt hvad der foregår i foreningen, samt relevante aktiviteter og udstillinger som har med emalje at gøre. Der er forskellige artikler som medlemmerne skriver. De kan spænde vidt mellem tutorials og har karakter af læserbreve.

Er du også emalje entusiast og gerne vil være medlem, kan du gå ind på deres hjemmeside og melde dig til. Det koster ca. 230 kr. for et år.

mandag den 25. juni 2012

Emalje smykke til min veninde


Vi er på besøg hos en veninde, som har haft fødselsdag for ikke så længe siden, og selvfølgelig skal hun forkæles med lidt håndlavede smykker af mig. Jeg har lavet et par øreringe med grøn transparent emalje. Øreringene har ingen bund, så lyset bryder igennem emaljen. Det kan man lige ane på fotografiet for neden. Denne teknik kaldes så fornemt for Plique-á-jour, men på dansk hedder det vindues emalje. Det er en ret spændende proces, som jeg bliver nødt til at udforske mere.

søndag den 24. juni 2012

Emaljeudstilling

Danmarks smykkemuseum i Stege, kan man fortiden opleve en emaljeudstilling. En række af landets emaljører har slået sig sammen og udstiller et udvalg af forskellige emaljearbejde. Blandt de udstillede er Louise Birn, Jørgen Bindesbøll, Andreas Exner, Marie Genefke, Tom Lundsten og Christine Olsen med flere. Den kan ses frem til 21. oktober 2012 og jeg tror bestemt den er et besøg værd.

Jeg skal ind og se den i løbet af ugen og jeg ser meget frem til udstillingen og undersøge hvad de andre emaljører arbejder med. Beretning om mit museumsbesøg kommer sidst i næste uge.

fredag den 22. juni 2012

Spis ikke skumfidusen endnu

Sødt oplæg om, hvorfor nogle har mere succes end andre :-)










God weekend og Sankt Hans i morgen

onsdag den 20. juni 2012

Resultat af fattekursus

Sidst jeg var på fattekursus havde jeg stor besvær med at styre micromotoren til at udbore og fræse huller til stensætning. Nu har jeg været på fattekursus igen og jeg har fået utrolig meget ud af det. Jeg har fået indførelse i at lave nedstukne fatninger som kan ses på fotografierne. Det er de firkantede og stjerneformede fatninger. Hjertet med  tre sten er delvist forrevet og nedstukket.


Jeg nåede også at lave en ring med firkantede nedstukne fatninger hele vejen rundt, hvor jeg inden i ringen har udsavet firkanter (også kaldet ajour savning). Den sidste ring jeg nåede at lave, var en alliance ring med grabber.

 


Hjerterne som jeg har lavet er bare for søde, dem bliver jeg nødt til at arbejde mere med. Kan lige se sådan et hjerte på en bred ring :-)

søndag den 17. juni 2012

Pinterest

På opfordring af en jeg mødte til min mands firmafest, har jeg nu begivet mig i kast med Pinterest. Hvor er det bare genialt, forstår slet ikke, at jeg ikke har brugt det før nu. Jeg bøvler altid med, at jeg ikke kan huske hvor det lige var jeg fandt et godt inspirations billede. Nu kan jeg gemme billeder i forskellige mapper jeg opretter og Pinterest gemmer linket i billedet og jeg dermed altid finde hvor billedet oprindeligt kommer fra. Genialt!


Jeg har også lagt fotografier af mine egne smykker ind på min Pinterest.

lørdag den 16. juni 2012

Nyt værktøj

Jeg har investeret i lidt nyt værktøj til min smykkefremstilling. Nemlig et knupstempel sæt, som jeg kan bruge til at hvælve med og lave kugler med. Ind til videre har jeg lånt min chefs sæt og jeg bruger den så tit i min egen smykke produktion, at nu er tiden inde til at jeg må eje et.

 

Jeg bruger det til hvælve med, hvor jeg f.eks. har brugt sådan et sæt til følgende smykker:

 
Medaljon med blad ornament motiv, som jeg faktisk er ved at lave en ny udgave af med kontracharnier.







 

fredag den 15. juni 2012

At hjælpe andre :-)

Jeg hjælper altid gerne andre med smykkefremstillings spørgsmål og i den seneste tid har jeg hjulpet Danagonia med nogle tekniske spørgsmål ang. emaljering. Hun har arbejdet på et eksamensprojekt, hvor hun arbejdede med emaljerede kobber blomster. I kan besøge hendes blog og se resultatet af eksamensprojektet. Det gik rigtig godt for hende og hun fik også et stort flot 12-tal. Som tak for hjælpen har hun sendt mig en spændende pakke. Jeg kunne se i postkassen at den var der først på ugen, men jeg præsterede at smide vores postkassenøgle væk. Hvor er det frustrerende at kunne se en pakke i postkassen og at man ikke kan få den ud, så man kan flå den op og se hvad den gennemer på!!!

Men i dag kom husværten med en ny nøgle til mig :-) Tak du skønne kvinde. Så nu kan jeg endelig se hvad der er i pakken.
Og se lige hvor mange herligheder den indeholder: emaljepulver, forskellige cabochon sten og glas samt et skønt cupcake kort med en lille hilsen. Camilla du er da selv for sød at sende mig sådan nogle lækre gaver. Tusind tak og hjertelig tillykke med dit flotte resultat.

Fik forresten også et stempel, men havde lidt travlt med at prøve den, så den kom ikke lige med på fotografiet.



tirsdag den 12. juni 2012

På fattekursus

I denne uge er jeg på fattekursus i Fredericia og det er bare rigtig spændende. Jeg har allerede lært mange nye tips og treks. Så må vi se om jeg fatter resten ;-)

søndag den 10. juni 2012

Stor flot Dahlia

Mine dahlia er ved at springe ud og denne er bare så stor og flot.


Kunne være jeg skulle prøve at lave et smykke med en emaljeret dahlia, når jeg nu har så mange i min lille terrasse!

God søndag til jer alle

fredag den 8. juni 2012

Helt utrolige fotografier

Havde nær glemt ugens Ted Talk film klip og i denne uge har jeg fundet et oplæg af fotografen Erik Johansen. Han komponerer de mest fantastiske og utrolige fotografier, som udfordrer vores virkeligheds opfattelse.

God fredag til jer alle 








onsdag den 6. juni 2012

Spændede smykke projekter

Fortiden er jeg i gang med mange smykke projekter. Jeg er bl.a. i gang med at lave en ring med en firkantet calcedon og med en guld sommerfugl. Desuden er jeg ved at lave en ny medaljon, som kan åbnes og lukkes med mit blad ornament motiv. En ring med et emaljeret blad og en sølvkugle, hvor der skal være en sten i.


Det sidste smykke projekt er en opgave jeg fik fra en i familien. Hun havde fået nogle skumkoral perler fra en veninde og hun spurgte om jeg ikke kunne bruge dem til et armbånd med magnetlås. Jeg købte en færdig magnetlås og dekorerede den med fræsede linjer og oxyderede den. Den kan vikles tre gange om hendes arm og ser bare super ud. Kunne være jeg skal til at lege mere med perler igen.


http://www.facebook.com/pages/Alice-Schmidt/152526371469359



mandag den 4. juni 2012

Månedens amio smykker - maj måned

I maj nåede jeg at færdige gøre tre smykker til min amio butik. Jeg har lavet en lille serie anemone øreringe, et par med facetteret røgkvarts aflangede dråber og et par uden sten. Det sidste smykke er en skøn halskæde med et emaljeret blad. Maj måneds smykker er en hyldest til foråret, hvor blomster og blade springer ud.

Foruden disse tre skønne smykker, skete der også noget andet spændende for mine smykker. For fra nu af kan man købe et udvalg af mine smykker hos Galleri Castens i København.




Facebook

søndag den 3. juni 2012

Gæstebillede

Da vi flyttede til Herning sidste sommer startede jeg på et projekt "gæstebillede". Hver gang vi havde besøg, fik de muligheden for at male eller dekorere et lille felt, som en alternativ gæstebog. Det har bare været et hit og alle har gjort rigtig meget ud af. Det har også været en god måde at starte en hyggelig aften på, sammen med vennerne. Nu er der næsten gået et år og det er næsten fyldt ud.

Her er gæstebilledet for ca. et år siden:


Her er gæstebilledet efter denne skønne weekend med familie besøg:


Har du også en alternativ gæstebog?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...