søndag den 4. november 2012

Nye emaljefarver fra mine nye brugte emaljeovn

I denne weekend har jeg endelige fået afprøvet min nye brugte emaljeovn. Det første jeg har lavet i ovnen er emaljeprøver på nye farver jeg har købt for nogle måneder siden.


Prøverne er lavet på kobber og på sterling sølv. På kobber pladerne har jeg lavet et stykke med farverne direkte på kobber, derefter på klar fondant og til sidst på opak (ikke gennemsigtigt) hvid bund. Ligeledes er farverne på sølvet i den ene side direkte på sølvet og ved siden af på klar fondant.


Selvom jeg har lavet emaljeprøver af de forskellige farver, kan man ikke altid stole på, at farverne kommer til se nøjagtig ud på andre emner. Jeg har lavet en stjerne udsavet i kobber, hvor jeg har brugt den orange emaljefarve på klar fondant. Den forskel jeg har gjort fra stjernen og selve emaljeprøven er, at jeg har slebet overfladen på stjernen. Prøverne har jeg ikke gjort noget på overfladen. Det næste jeg skal prøve er at lave den samme stjerne, hvor jeg ikke har slebet overfladen. Det bliver spændende at se, om farven nærmer sig emaljeprøven.

2 kommentarer:

  1. Kære Alice Schmidt
    Jeg kan godt forstå at du glæder dig til at skulle igang med emaljearbejdet. Det er fantastisk spændende. Jeg har arbejdet med emalje i fritidshjem og ungdomsklubber i mine unge dage som underviser, og som professionel fotograf har jeg laver en bog om emaljering sammen med emaljekunstner Karin Pedersen. Jeg har også været så heldig at være på workshops i Kesckemet i Ungarn. Her fremstiller de også meget fint emaljepulver som jeg købte noget med hjem af. Men desværre har jeg ingen ovn. Jeg læste din side, og ser du har købt en brugt ovn ved henvendelse til en emaljeforeni g. Sådan en forening har jeg aldrig hørt om, så hvis du vil fortælle mig hvordan jeg kan komme i forbindelse med foreningen vil jeg være taknemmelig, for jeg er også interesseret i et køb af en ovn hvis den ikke er for dyr. Jeg er nemlig pensionist.
    Med venlige hilsner
    Fotograf Knud Nielsen, Risskov

    SvarSlet
  2. Hej Knud.
    Tak for din henvendelse. Du har også sendt mig en mail og der har jeg svaret dig. God weekend.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...