torsdag den 17. marts 2011

Har selv lavet mønsterstempler

Jeg har i tidligere indlæg kommenteret, at jeg er på skoleforløb i forbindelse med min uddannelse som guldsmed. På dette skoleforløb skulle vi have lidt værktøjshåndtering og da skulle vi lave vores egne mønsterstempler. Det er jeg simpelthen bare så fascineret af og begejstret for, så jeg lavede hele 5 stempler :-)


Jeg har lavet stemplerne af runde afsavede jernstænger af ca. 8cm i længden og i forskellige tykkelser.


Jeg starter med at file dem plane og polerede nogle af dem blanke.


Herefter filer jeg med nålefile og saver jeg de forskellige mønstre i jernstængerne.


Jeg afprøvede stemplerne på noget messing og dem jeg ikke var tilfreds med rettede jeg. I tilfældet med blomsten blev jeg nødt til at file den helt i bund og starte forfra, da jeg ikke var tilfreds med blomsterbladene. Det er faktisk lidt vigtigt, at man får målt op i forhold til blomsten, så bladene bliver lige brede.
Det stempel med det runde mønster, har jeg lavet ved at bruge et rundt fræserhovede, hvor jeg fræsede midten ud indtil jeg har en kant jeg er tilfreds med.

Efter jeg var tilfreds med alle mine stempler, lavede jeg en prøve eksemplar af alle mine stempler. Synes det ser rigtig fedt ud når mønsterstemplerne bliver banket over hinanden. Glæder mig rigtig meget til at lege mere med det.

Tryk på billedet for at se stempelaftrykkene i større format.

3 kommentarer:

  1. Rigtig spændende, har aldrig set sådan nogle før....hvor er det dejligt at se alt hvad du lærer og laver...tak fordi vi må være med i dit forløb!!

    SvarSlet
  2. Vildt sejt. Måske jeg skulle overveje også at lave mig et. Jeg har jo div. dorne, og mon ikke det er det du har brugt???

    God fredag

    SvarSlet
  3. Ved ikke om det lige er dorne, men tror da bestemt du kan bruge dorn fra 2-3mm og op til det.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...