onsdag den 16. november 2011

Boganmeldelse: Torch-fires enamel jewelry

De sidste 2 år har jeg arbejdet med emalje på smykker og det er utrolig spændende at arbejde med. Der er utallige teknikker inden for emaljering og jeg har primært arbejdet med celle-emaljering, hvor jeg brænder over gasbrænder, hvor jeg har mit smykke på en holder og har gasbrænderen under og varmer. I enkelte tilfælde emaljerer jeg i en emaljeovn.
Jeg har den sidste måneds tid blevet opmærksom på en anden måde at emaljere på. Nemlig direkte på flamme. Fremfor at have flammen under smykket, har man flammen direkte på smykket og drejer rundt, så flammen varmer over det hele.


For at udforske og blive mere bekendt med denne teknik, har jeg købt bogen Torch-fired enamel jewelry. A workshop in painting with fire af Barbara Lewis. Det er en nem og grundlæggende bog. Den gennemgår flammens fordele og ulemper, hvilke metaller hun emaljerer på, hvilke emaljer der er at foretrække, værktøj og indretning af arbejdsplads. Gennem billedreportage viser hun hvordan man emaljer perler, perlestave og andre metal genstande direkte på en flamme. Hun gennemgår problemsenarier og løsningsforlag. Hovedparten af bogen viser hvordan man step by step selv kan lave nogle af hendes emaljerede smykker.


Det tog mig lidt tid at finde ud af at emaljere direkte på en flamme. Det handler om at finde den rette afstand fra gasbrænderen og flammen. Det der skal emaljeres må ikke være i det blå felt af flammen, da emaljen så bliver grå og brænder man for længe, brænder emaljen væk. Først varmes genstanden op, og glødende kommes det hurtigt i en skål med emaljepulver. Man varmer med flammen til emaljen er smeltet og gløder svagt orange. Det kommes igen ned i emaljepulveret. Der kan maks være 3 lag emalje. Kommer der mere på vil det krakelere. Emaljeres der med denne teknik, kan man ikke emaljere på smykker som har lodninger, de vil gå op og ødelægge smykket. Til gengæld er det min nuværende erfaring, at farverne bliver mere intens fremfor at emaljere i ovn.

Jeg har lavet nogle perlestave med denne teknik, hvor jeg startede med en bund af hvid opak emalje og efterfølgende to lag af transparent grøn emalje. Perlestavene brugte jeg til ørehængere og til at montere perlen med.


Det er en teknik der skal udforskes mere, men den er for mig lidt begrænset når man ikke kan emaljere på loddede smykker. Jeg er dog ved at udtænke en ide til en emaljeret perler der skal bruges som lås i en perlekæde

2 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig spændende. Kunne jo virke rigtig godt sammen med wire wrap, da der jo ikke indgår lodninger. Kunne jeg godt finde på at lege med.

    SvarSlet
  2. Ja, det kunne jeg faktisk også forestille mig. Barbara Lewis har også en hjemmeside, hvor du kan se hvad hun har lavet og måske blive inspireret til noget wire wrapping med emalje.

    http://paintingwithfireartwear.blogspot.com/

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...