mandag den 6. december 2010

Emaljeprøver


Her til aften har jeg fået lavet emaljeprøver af nogle nye som gamle emaljefarver. Jeg har lavet emaljeprøver i sterlingsølv og i kobber. Jeg var lidt nysgerrig efter at se hvordan emaljefarverne reagerer på kobber. For har et stykke tid haft lyst til også at prøve at emaljere på kobber. På nedenstående fotografi er de emaljeprøver til venstre de nye jeg har købt som en gruppe og den gruppe til højre er de første jeg købte. Ved hver gruppe er de emaljeprøver til den venstre side af sterlingsølv og dem til højre af kobber. Sterlingsølv rundellerne er blevet afkogt tre gange inden emaljering. Det vil sige, at jeg inden emaljering har varmet sølvrundellerne op og ladet dem afkøle meget langsomt, hvorefter de kom i syrebad og efterfølgende børstet med en messing eller stålbørste under rindende vand. Denne proces har jeg gentaget tre gange. Ved emaljering på sterlingsølv, er det vigtigt at man afkoger dem inden emaljering. Det skyldes at sterling sølv er en legering af finsølv og andet metal (hovedsageligt kobber). Det metal (kobberet) påvirker emaljefarven og kan f.eks. gøre en helt hvid emalje mere brunt i det. Ved at afkoge sterlingsølv fjerner man kobberet på overfladen og emaljen blive mere ensartet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...