mandag den 25. juli 2011

Begyndelsen er svært

Jeg har de sidste tre uger forsøgt at lære at hækle. Jeg har lånt hækle bøger på biblioteket og ud fra Karen Klarbæks vejledning til hæklede flag, har jeg hæklet flag i massevis. Men som om nogen af dem ser ens ud!! Til at starte med forstod jeg ikke forskellen på fastmaske og kædemaske. Udfra de bøgerne jeg havde lånt, så de ret ens ud. Det er først efter en veninde viste mig hvordan man laver fastmasker, at mine flag begynder at ligne flag.


Men så opstod mit næste problem. Flagenes spidser har ikke en pæn jævn strå kant, men ligner trappetrin. Det er måske meningen de skal se sådan ud?


Nu er jeg begyndt at eksperimentere lidt med de skrå kanter og har lavet et enkelt flag i dag, som jeg er nogenlunde tilfreds med. I stedet for at hækle i anden maske ved retur, hækler jeg i tredje eller fjerde maske.


Det går også fint med at hækle i bussen på trods af at det hele hopper lidt. Jeg vil hækle flagene til juletræet og regner med at hækle ca. 20 stykker. Bruger jeg kun bustiden på at hækle, vil det ca. tage mig en måned at hækle dem. Så skal jeg også bare lige finde det helt rigtige garn, vil gerne hækle dem i en dybere rød farve.

3 kommentarer:

  1. Garnstudio har også mange gode videoer. Dem har jeg brugt meget, for da kan du se en proces og pause og spole i dem, så det passer til dit tempo.
    Du får lige et link :o)
    http://www.garnstudio.com./lang/dk/video.php?sort=2&thumbnails=on&categoryid=2

    Hilsen Merete

    SvarSlet
  2. Super Merete. mange tak :-) og tak for sidst, dejligt at I lige kunne komme forbi.

    SvarSlet
  3. Men hvad så når du hækler anden "spids", der kan man ikke springe over på den måde... Hvad gør du så for at det bliver ligeså pænt som den første "spids"?

    Vh
    Line

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...