onsdag den 23. maj 2012

Galleri Castens og mig

Da jeg var i København sammen med min mand, for at fejre min fødselsdag sidst i april, var jeg inde og besøge Galleri Castens. Det er et forunderligt lille smykke univers af eventyrlige smykker. Galleriet ejes af Karin Castens, hvor hun laver sine egne smykker i værkstedet. Sammen med Karin sidder Signe Just også på værkstedet. Disse to smykkedesignere er på en måde hinandens modsætninger. Karin er tydeligvis inspireret af art nouveau stilen og Signe er mere grafisk og stilistisk i sit udtryk. Men de er begge meget feminine i deres smykkeudtryk. Foruden Karin og Signes smykker, er der også andre smykkedesignere og guldsmedes smykker udstillet.

Foto venligt lånt af Karin Castens

 Der er en utrolig rar og hyggelig stemning i galleriet og Karin taler meget passioneret om stedet. Man er ikke i tvivl om, at galleriet er hendes hjertebarn. Da vi stod og snakkede sammen viste det sig faktisk, at hun godt kendte til mine smykker inde på amio og at vi er hinandens ambassadører. Hun spurgte om jeg ville have mine smykker udstillet hos hende. Selvfølgelig vil jeg da det, så nu kan man købe et lille udvalg af mine smykker hos Galleri Castens. Hvor er jeg ualmindelig glad for denne mulighed, for jeg har ofte fået henvendelser om man ikke kan se mine smykker i en fysisk butik inden køb.

Følgende skønne udvalg af smykker er at finde i galleriet: en ring med emaljeret bladornament, emaljerede krummelyre øreringe, et par af mine nye anemone øreringe, min nye emaljeret blad halskæde og det sidste smykke er et par øreringe også med emalje, men uden bund. Man kan derfor se lyset bryde gennem emaljen. Jeg er i gang med et par mere til min amio butik, men der går lige en uge eller to før de er færdige.


Galleri Castens
Holbergsgade 19a
1057 København

Tirsdag - torsdag fra 10 - 17
Fredag fra 10 - 18
Lørdag fra 11 - 14
Lukket søndag og mandag

I den kommende weekend deltager hun ved LuxuryLiving messen på Kokkedal slot nord for København.  

8 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt for dig Alice :_). Jeg har hele tiden tænkt, at det bare er et spørgsmål om tid, før dine smykker er at finde mange steder :-)

    SvarSlet
  2. Nej hvor fedt! Jeg er også stor fan af Castens. Det er utroligt smukke smykker hun laver. De er i øvrigt super flotte de nye øreringe med vinduesemalje. Dem vil nogle ;-) gerne se flere og proces billeder af (lokke lokke)

    SvarSlet
    Svar
    1. hehe, tak :-)
      Har ikke været så god til at tage billeder af processen indtil videre. Så må se hvad det bliver til :-)

      Slet
  3. Ummhh - det er jo lige sådan noget man går og drømmer om. Eget lille smykkeværksted, hvor man i ro og god karma kan sidde og designe.

    SvarSlet
  4. Ja, Karin er meget heldig. Har dog ikke min egen butik med værksted :-)

    SvarSlet
  5. Tillykkr med det, men det er også flotte smykker du laver! :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...