onsdag den 2. januar 2013

Nyt arbejde hos Guldsmedegården i Vejle

Hvor heldig har jeg lige lov til at være, at jeg allerede inden jeg har afsluttet min lærlingeforløb, har fået arbejde som guldsmed.

Jeg skrev i forrige indlæg, at mens jeg var i gang med min svendeprøve på skolen, brugte jeg all min fritid på at søge nyt arbejde. Det var en hård omgang, men det gav potte. Jeg fik nys om at Guldsmedegården i Egtved stod og manglede en ekstra guldsmed. Den stilling søgte jeg.

Jeg tog forbi Guldsmedegården en fredag eftermiddag. Tænkte de nok havde travlt, så jeg ville bare aflevere min ansøgning. Men jeg blev der faktisk en time, for indehaveren havde faktisk tid til at tale med mig. Det var rigtig hyggeligt og det begyndte at ligne mere og mere en jobsamtale. Vi kom godt ud af det og aftalte at tales ved. Et par dage senere blev vi enige om, at vi godt kunne arbejde sammen. Så nu er jeg Guldsmedegårdens nye guldsmed.


Jeg Takker
Jeg kan klart takke mit lærested for, at jeg har lige de kompetencer, som Guldsmedegården efterspurgte. For hos Andreas har jeg nemlig varetaget mange specialordre, talt med kunder om deres særlige smykke ønsker og hjulpet dem til at få det smykke de har en klar forestilling om i hovedet.
Jeg kan også takke min lærer på skolen, for det var nemlig hende som mente, at det bedste var at møde personligt op og aflevere min ansøgning.

Guldsmedegården
Jeg er helt vild med Guldsmedegården, for de har nemlig samme overbevisning som jeg. De tænker nemlig også oplevelsespræget og ønsker en nær interaktion med kunderne. De har bl.a. konceptet, hvor brudepar kan designe deres egne ringe og selv være med til at lave vielsesringene. De har et stort udvalg af deres egne vielsesringe design, som brudepar også kan vælge imellem.
Guldsmedegården smelter også gammelt guld om til nye smykker, som bl.a. også kan indgå i vielsesringene.

Guldsmedegården udvider 
Den 1. december åbnede de en ekstra butik i Vejle og det er her I kan møde mig. Jeg vil til daglig stå i butikken og betjene kunder samt sidde og arbejde med reparationer og nye modeller til smykker. Kom endelig forbi og se den hyggelige og nostalgisk indrettede butik i Rådhuspassagen 1, 7100 Vejle.

13 kommentarer:

  1. TILLYKKE!!! Hvor er det bare fedt!! Det er jeg MEGET glad for at læse. Da du skrev du havde en nyhed mere tænkte jeg at du startede selv eller du var gravid. hehe.... Det er jo ikke helt nemt at finde jo som guldsmed... heller ikke selvom man er så sød og dygtig som du. Held og lykke!! Jeg håber du bliver helt vild med din nye arbejdsplads :-)

    SvarSlet
  2. Stort tillykke og det vil jeg da helt sikkert gøre, mine to mindre søskende bor nemlig i Vejle:-)

    SvarSlet
  3. TILLYKKE. Hvor er det dejligt for dig. Du laver altså også nogle vildt flotte smykker, så forstår godt du hurtigt har kunne få job.

    Endnu engang tillykke.

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig nyhed at starte året med! Og super fedt at have job allerede inden uddannelsen er afsluttet:-) Sådan! Kram Anne-Mette

    SvarSlet
  5. Tillykke med jobbet. Jeg kommer bestemt forbi en dag Måske for at bede om ideer til en sølbrudering, hvis der noget der heddder det.

    SvarSlet
  6. Tak skal i have alle sammen :-)
    Ser frem til at I kigger forbi :-)

    SvarSlet
  7. Hold nu op hvor fedt!!! Men ikke nogen overraskelse, du er jo super dygtig. Jeg bliver nødt til at kigge forbi dig en dag. Vejle er jo ikke så langt væk!

    SvarSlet
  8. Skønt for dig - vi kigger bestemt forbi i Vejle en dag. Hilsen Susanne

    SvarSlet
  9. Endnu engang hjertelig tillykke med dit nye arbejde, rigtig dejlig for dig :-)

    SvarSlet
  10. Tillykke, hvor er det bare dejligt for dig og det lyder som et rigtig spændende arbejde og en god arbejdsplads. Jeg vil kigge forbi næste gang jeg skal til Vejle!

    SvarSlet
  11. Sikke mange lykønskninger jeg har fået. Jeg siger mange tak for dem alle og ser frem til at se alle jer som vil komme forbi :-)

    SvarSlet
  12. Kæmpe tillykke Alice. Og super godt gået. Håber al det bedste for dig. Kh :-))

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...