torsdag den 10. januar 2013

Gave til julens pakkeleg 2012

Som jeg har nævnt tidligere, har vi i min familie en tradition til julefrokosten, at vi selv skal lave en gave til til pakkelegen. Denne gang lavede jeg to søde fugle-ophæng i emalje.


Jeg har brugt en teknik jeg ikke har leget så meget med, men i dette projekt så jeg lige muligheden for at udforske den nærmere. Teknikken går ud på at bruge stempel motiver til emaljering.

Jeg starter med at save fuglene ud og herefter brænder jeg en bundfarve, som i dette tilfælde er en lyseblå til den ene fugl og en lyserød til den anden fugl. Jeg brænder emaljefarverne på begge sider.


Herefter tager jeg de stempler jeg vil bruge og sværter dem til med embossing lim og trykker på fuglene. Efter dette strøer jeg emaljepulver oven på i nogle mørkere farver og puster det overskydende væk. På den måde er der kommet emaljepulver på limet. Det kommes i ovnen og pulveret brændes ned i bundfarven. Dette gør jeg på begge sider.
Embossing limet er det samme som man bruger til andre kreative ting og sager og kan købes i de forskellige hobby forretninger.


Her er endnu engang det færdige resultat. De kan jo også gå an til forårs udsmykningen og behøver ikke kun at bruges til til juleophæng.

4 kommentarer:

  1. Det er da en super spændende teknik. Jeg skal lave emalje knapper med eleverne nu her, det kunne være vi skulle prøve det der. Når du brænder på begge sider hvordan sætter du så smykket i ovnen, så det ikke rører på nogen af siderne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har den på en stander, hvor den hviler på kanterne. Se billede nr. 5.

      Slet
  2. Hvor er de fine!!!! Jeg gad godt lege pakkeleg med dig :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina. Ja de andre i familie laver også bare nogle gode hjemmelavede gaver.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...