torsdag den 31. oktober 2019

Polteraben workshop

Hen over sommeren har jeg afholdt to smykkeworkshops til polterabend. Det var virkelig spændende og meget hyggeligt. Nu har jeg fået blod på tanden og er ved at udvikle mit koncept. Ind tilvidere vil det forløbe som følgende. Men som sagt er det stadig under udvikling, så ændringer vil forekomme.


Workshoppen er en ideel start på polterabenden til dem som gerne vil have et kreativt indslag. Workshoppen skaber fællesskab og en unik oplevelse. Alle er med til at lave et smykke til bruden. Det hele starter med en gennemgang af hvad deltagerne skal lave. Hver deltager skal dekorere en rund sølvplade, der sættes sammen til et smykke til bruden. Bruden får nogle valgmuligheder om det skal være en halskæde (lang eller kort) eller et armbånd. Jeg viser hvordan man kan lave forskellige overflader på sølvpladerne og derefter får bruden og alle deltagerne frit spil. Jeg hjælper og guider igennem hele processen. Bruden får det færdige smykke udleveret på selve bryllupsdagen. Det er en personlig gave fra hele polterabend holdet og en uforglemmelig minde om en dejlig dag.

Det tager ca. 2 timer hvis man er 12 deltagere og op til 20 deltagere skal man afsætte 3 timer.
Det koster 4.500 kr for op til 12 deltagere og 350 kr. pr ekstra deltager.

Workshoppen er udekørende, hvilket vil sige at det kan foregå hos jer, eller der hvor I ønsker det. Om det er i stuen eller ude i det fri. Workshoppen er afhængig af, at der er mulighed for tilkobling af strøm samt plads til to lange borde. Alt afhængig af hvor i landet det er, vil der være et kørselstillæg.

Man er velkommen til at kontakte mig på mailen, hvis der er yderligere spørgsmål og hvis man vil booke workshoppen: aliceschmidt7@gmail.com





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...