tirsdag den 15. april 2014

Guldring til mig selv

Jeg har længe gået og tænkt på, om jeg skulle sætte en spændende sten i min vielsesring. Det har jeg overvejet lige siden jeg lavede den for snart 5 år siden. Nu har jeg endelig taget en beslutning: Jeg gør det ikke! I stedet har jeg valgt at lave en ekstra guldring, som jeg vil have på sammen med min vielsesring.



Det blev en eventyrlig flot guldring, hvor selve ringskinnen er fræset og bølger i forløb. Jeg fandt en spændende og sjov ferskvandsperle og isatte den en guldfatning og påloddede guldkugler hist og pist. I den store kugle skal der på et tidspunkt sættes en diamant i.


Hvornår har du sidst forkælet dig selv?

1 kommentar:

  1. Den er da blevet såå flot, som du selv siger helt eventyrligt.....du er rigtig dygtig til dit arbejde.
    God påske til dig og dine :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...