I denne måned har jeg ikke haft så meget tid til at lave smykker til amio salget. Det er dog blevet til en nydelig lille emaljeret ring med en cubic zirkonia sten fattet i en sølvkugle.
Jeg har i et stykke tid været på jagt efter en god transparent rød emalje og endelig har jeg fundet en. Det er takke været Danagonia, der sendte mig en prøve på en rød emaljepulver som tak for hjælpen i forbindelse med hendes eksamen. Men for at få det mest optimale røde farve frem på sterling sølv, har jeg først lagt et lag klar fondant og brændt det. Efter det, har jeg så lagt den røde farve og brændt det.
Der er ca. 3 måneder til jeg skal til svendeprøve som guldsmed. Det er pludseligt blevet frygtelig kort tid til. Jeg har planlagt at jeg skal øve mig på nogle tekniske opgaver. Af den grund får jeg måske ikke tid til at producere så mange smykker til amio salget.
tirsdag den 31. juli 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor spændende med din svendeprøve. Hvordan kommer det til at fungere? Får du en bestemt opgAve du skal udføre eller har du frie hænder?
SvarSletJeg får udleveret en opgave. Den skal være på mål og udført i guld. Opgaverne er ca. 20-50 år gamle og tror der skiftes mellem 10 forskellige. Jeg får en forprøve, hvor jeg får en lille smagsprøve på svendeprøven. Ud fra den bliver jeg vurderet, om jeg er klar til at tage svendeprøven.
SletOkay, hvor vildt. Der er virkelig KUN fokus på håndværket så. Jeg troede faktisk også I ville blive bedømt på design. Men det skal du helt sikkert nok klare, du har jo fuldstændig styr på det.
SvarSletPå det punkt er uddannelsen lidt forældet. Skolen i Fredericia gør sit for at ændre uddannelsen, men har ikke helt heldet med sig.
SvarSletHvor er den yndig!
SvarSletOg hvor var det hyggeligt at møde dig idag :-)
En dejlig oplevelse som jeg håber mange andre vil benytte sig af.
Hej
SletMange tak. Det var også hyggeligt at møde dig og det blev et rigtig fint emaljevedhæng du fik lavet hos Andreas. Dejligt at høre at du synes det var en god oplevelse. God fornøjelse med vedhænget :-)