Gemmologi for guldsmede

I sidste uge var jeg på kursus i gemmologi, som er læren om ædelstene. I løbet af ugen lærte vi grundlæggende viden i at identificere ædelstene. Det er et afsindigt stort studie, som er forsøgt komprimeret til en uges kursus. På trods af, at det er et vanskeligt studie, har jeg fået utrolig meget ud af det. Vi er blevet introduceret til at se ædelstene gennem lup, polariskop, spektrometer, refraktometer og andre små redskaber. Alt sammen, som er med til at identificere de forskellige ædelstene. Som jeg forstår det, er det mest afgørende hvordan lyset bliver brudt inden i ædelstene. I et refraktormeter betragter man netop de indre lysbrydninger. Men det er ikke nemt at se i et refraktometer og det er helt klart et væsentligt instrument at lære bedre at kende.

På holdet talte vi meget om de forskellige ædelstene vi arbejder med i vores daglige arbejde som (næsten udlært) guldsmede, hvad de forskellige ædelstene kan tåle og hvad de ikke kan tåle. Det var egentligt ikke kursets emne, men meget væsentligt for vores daglige arbejde. Vi talte også meget om behandlede og kunstige sten og hvordan man kan afsløre disse sten. Disse samtaler var lige så vigtige for mig, som resten af undervisningen, for hold da op hvor er der meget om behandlede ædelstene jeg slet ikke ved noget om. F.eks. så er sorte onyxer aldrig helt sorte, de ledsages ofte af hvide streger. Samt er der mange ædelstene som bliver varmebehandlede for at ændre farver f.eks. er mange indfarvede jader, slet ikke jader. Der er faktisk også naturlige ædelstene, som helt naturligt ændrer farven, når de ligger for længe fremme i sollys. F.eks. ændrer kalcedon sig i direkte sollys over tid til karneol. På holdet talte vi om, at vi gerne vil have et kursus netop i kunstige og behandlede sten. Men indtil videre, kan vi ikke andet end trække på hinandens viden.

Jeg siger tak til Natascha Trolde, der formåede at strukturere et så vanskeligt emne til en uges meget lærerigt kursus.