Det er faktisk ikke særlig nemt at eftergøre Pollocks formsprog. Emaljen er våd og tung og lægger sig ikke som maling gør det. Emaljen lægger sig som en stor klat og for at skabe penselstrøgs klatter, må jeg sirligt med en emalje nål trække og tvære emaljen ud.
Her kan man se kontra emaljen efter den er brændt i ovnen. Jeg havde et ret tykt lag og den krakelerede. Sker det så klatter jeg lidt efter med mere kontra emalje og den kommer i ovnen igen, efter det har stået til tørre oven på ovnen.
Efter kontra emaljen er færdigt, går jeg i gang med forsiden. Jeg starter med at strø tør emalje på, for at skabe en bundfarve af hvid, brun og grå emalje. Det brænder jeg og derefter bruger jeg våd emalje og begynder at lave selve billedet med klatter og streger. Har jeg lagt et lag, jeg er tilfreds med brænder jeg det. Derefter lægger jeg mere emalje oven på, som jeg igen brænder og sådan bliver jeg ved, til jeg er færdig og tilfreds. Jeg tror at dette billede er blevet brændt omkring 6 eller 7 gange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar