Ved dette smykke har jeg haft horisontlinjen i tankerne, lige på det tidspunkt hvor solen går ned og der skabes de fantastiske farver mellem mørke og solens sidste stråler. Men mine skitser udviklede hurtigt nogle spændende krusedullestreger, der nu står i skarpt kontrast til den mørke kontur, skabt ved at oxydere sølvet. Det pinke snøre gør smykket mere markant og sprælsk.
Det sidste jeg har lavet i denne omgang er disse ørehængere også af oxyderet sølv. Min hensigt med disse ørehængere er at efterligne grenenes overflade. Jeg har brugt ferskvandperler som ikke er jævne, men deriod mere barokke og det understreger eller passer godt til grenenes struktur.
